Sommerblomst med flotte, 'krøllede' blomster – denne sort, ’White Spire’, får hvide blomsterspir. De snehvide blomster fremhæves diskret af det støvetgrønne løv. Dette er en etårig udgave af staude-ridderspore, og blomsterne ligner den flerårige ridderspores og sidder på samme måde placeret op langs en høj stængel. Men planten bliver kun 80-100 cm høj og bladene er nærmest fjerdelte.
Sås på friland i marts-maj, blomstrer juni-september. Fjern de visne blomster for at forlænge blomstring. Trives i sol eller let halvskygge. Skøn i buketter.
Den etårige ridderspore fås også i andre farver – se disse som selvstændige produkter.
40 frø pr. pose.