Kæmpe marguerit er en smuk og enkel staude, der med sin klassiske udformning og enkle farver pynter og skaber ro i staudebedet. De snehvide kronblade omkring den solgule blomstermidte danner blomsterne, der sidder enkeltvis på høje, stive stilke. Blomstring juni-august. Visne blomster bør fjernes jævnligt – dels for at give planterne et soigneret udseende og dels fordi, det forlænger blomstringsperioden.
Bladene er rosetformede, let takkede og blanke. 50-100 cm høj. Kæmpe marguerit har stive stængler og behøver sjældent opbinding. Trives bedst på en næringsrig jord i fuld sol. Efter blomstring kan planten klippes ned til 10-15 cm, så er der god chance for en mindre, sen blomstring. Blomsterne er fine i buketter, men lugten behager ikke alle.
Kan sås hele året - også i den kolde periode. Læs mere om frøformering af stauder under 'Om at så'.
Ca. 100 frø pr. pose.