Dette lille, fine træ, der hører naturligt til i Middelhavslandene, har en lang historie som lægeplante hvilket da også afspejler sig i begge de anvendte navne, kyskhedstræ og munkepeber. Det siges, at munkene var særdeles glade for de små sorte bær af dette træ, da man mente, at de havde en hæmmende virkning på kønsdriften hos mænd. I tørret form ligner bærrene små peberkorn og smager også mildt af peber og for en for vellystig munk har det været et velkomment krydderi, anvendt som et omvendt afrodisiakum. Ligeledes siges frugterne af kyskhedstræet at have hjulpet med opretholde kyskhed blandt græske kvinder i tidligere tider. Ordet castus i træets botaniske navn er det latinske ord for kysk.
Hvor der tidligere var fokus på plantens dæmpende virkning på især den mandlige libido, anvendes de tørrede bær i dag i stor stil i naturmedicin rettet mod kvinder, hvor de tørrede, knuste bær hævdes at virke mod både PMS, gener i overgangsalder og barnløshed. Men man kan jo altså også bare dyrke træet, fordi det er kønt!
Kyskhedstræet er løvfældende og vokser i en tæt halvkugleformet vækst. I landene omkring Middelhavet kan man se det vokse vildt i tætte bestande langs kyster og flodløb. Her kan træet blive op til ca. fire meter højt. Trods dets mediterrane baggrund kan kyskhedstræet sagtens trives i Danmark her vil det dog sjældent blive mere end halvanden meter højt og kan med sin tætte form mere betragtes som en busk. Ældre planter kan miste noget af den halvkugleformede vækst og blive lidt mere uregelmæssige i faconen det kan en beskærersaks i vinterhalvåret rette op på.
Kyskhedstræet er kønt og fint med dets grågrønne løv, bladene er fem eller syvfingrede og kan minde om hampeplantens blade. Det sætter velduftende lilla læbeblomster, der sidder samlet i 13-18 cm lange, opadpegende aks. Blomstring fra sommer til ind i efteråret. Efter blomstring kommer de små bær, som dog ikke modner ordentligt på vores breddegrader. Hele planten har en aromatisk duft.
Ved placering bør man have plantens sydlandske baggrund in mente og placere den solrigt og i læ. Dog ikke for tørt i sin naturlige habitat foretrækker den voksesteder langs fx floder. Planten kan fryse lidt tilbage i kolde vintre - det er en god ide at give den et beskyttende vinterdække de første år.
Frø af kyskhedstræ har brug for en længerevarende kuldeperiode for at spire og det er derfor bedst at så i løbet af efterår eller vinter perioden fra september til januar er optimalt. Så frøene i en potte el.lign. og stil den udendørs, hvor frøene vil blive udsat for vinterens skiftende temperaturer i mindst et par måneder. Spirer derefter i løbet af foråret.
Ca. 20 frø pr. pose.
