Trælupin er af samme familie som vores velkendte staudelupin, men i stedet for at fryse ned hver vinter, som stauder gør, er trælupinen en bredkronet, stedsegrøn busk, der vokser sig større år for år. Den gør sig flot som solitær, enkeltstående busk eller som en smuk, blomsterbærende del af et buskads.
Trælupin kan blive op til to meter høj under optimale, beskyttede forhold, men mest almindeligt bliver den ca. en til halvanden meter høj. Det vokser den til gengæld hurtigt til – ofte har den nået fuld højde allerede i løbet af en sæson eller to. Trælupin er stedsegrøn og løvet består, ligesom hos staudelupin, af smukke parasolformede, fligede blade, der på fineste vis samler dug- og regndråber – hos trælupinen er bladene dog mindre og løvet har en smuk, grågrøn nuance. Busken bærer mange, tætsiddende blomsterspir, ca. 25 cm høje, i blå-lilla toner. Relativ lang blomstring midt på sommeren. Skærer man blomsterspirene af efter blomstring – inden de når at sætte frø – er der en god chance for en mindre, sen blomstring i september. Trælupin tåler beskæring, hvis den vokser sig større end ønsket.
Trælupin blev ’opdaget’ i Californien og bragt til Europa af den engelske kaptajn George Vancouver (jo, det var også ham, der lagde navn til den canadiske by, Vancouver), der i slutningen af 1790’erne sejlede en ekspedition op langs den nordamerikanske stillehavskyst.
Trælupin er relativt vinterhårdfør på vore breddegrader, dog tåler den ikke frostgrader længere ned end ca. minus 12. I særlige kolde vintre kan den derfor være udsat, så da bør man forsøge at beskytte den med noget vinterdækning. Planten trives bedst i en tør, gerne sandet jord og i fuld sol. Under de rette forhold er den en robust plante, men den vil ikke trives i hverken skygge eller våd jord. Trælupin er kvælstofsamlende og bør ikke gødes.
Trælupin er kortlivet, ofte vil den dø efter fem-syv år, men da den er nem at formere, kan man selv sørge for at frøformere nye erstatningsplanter.
Frøene af trælupin er meget spirevillige og de nye planter vokser hurtigt til. Ofte vil man få en blomstring allerede første år. Frøene kan forspires inde i marts, ét frø i hver potte. Planterne bør pottes om til større potter et par gange for at ha’ plads til rødderne, inden de kan plantes ud sidst i maj. Kniber det med pladsen indendørs, kan man i stedet vælge at så i en stor potte i april. Potten stilles udendørs og frøene vil spire, når de finder temperaturen passende. Når planten er blevet 10-30 cm høj, kan den plantes ud på voksestedet.
Frøene er desværre ret dyre, så der er kun 5 frø pr. pose. Men det skulle også nok kunne give et par buske.
