Muskat-, muskatel-, muskatellersalvie. Broget salvie, skarleje, skarlej eller stuepigens armsved! Kær plante har mange navne og denne utroligt smukke salvie har flere end de fleste nok så kære planter. Den kendes under mange forskellige navne, så beslutningen er hård: Jeg vælger at kalde den Muskatel-salvie!
Og muskatel-salvie er et af de mest imponerende medlemmer af den store salvie-familie. Planten og bladmængden er frodig med store og hjerteformede, lysegrønne blade, buklede og let behårede. Placeres den solrigt og får lidt gødning, kan den blive op til 120 cm høj, men de høje stængler er heldigvis kraftige og trods højden vælter den ikke let. Som det er toårige planters natur, kommer der på førsteåret ’kun’ blade, men de i sig selv er sunde og prydelige. På andetåret kommer så blomsterne. For enden af de livskraftige stængler – som også bærer blade – kommer de store blomsterstande med dekorative højblade i hvid, rosa og lyslilla. Det er højbladene, der opfattes som blomstring: Selve blomsterne er relativt små og ret uanselige, hvide, lyseblå eller lyst violette sidder de og halvt gemmer sig bag de smukke højblade.
Muskatel-salvie har en lang samlet blomstring fra maj-juni og ofte et par måneder frem. Kan man nænne at klippe af planten, holder den sig frisk længe i vase og er virkelig smuk i frodige buketter. Muskatel-salvie har en kraftig lugt – om det er velduft er der uenighed om. Planten er populær blandt bier og sommerfugle, så deres duftsans tiltaler den i hvert fald. Og den æteriske olie fra både blade og blomster bruges i både aromaterapi og i parfumeindustrien. Olien opleves af mange som sødligt blomsteragtig, mens andre fornemmer den som høagtig eller som svedlugt. Det er det sidste, der har givet den det ovennævnte, lidet flatterende, kaldenavn ’stuepigens armsved’! Min egen næse har altid opfattet lugten af muskatel-salvie som krydret og kraftig, men absolut ikke dårlig. Men har man en følsom næse, kan man jo placere den, så den mest nydes på afstand.
Muskatel-salvie har en fortid som lægeplante: Dens duftende olie siges at virke euforiserende og kønsligt stimulerende, ligesom den har været brugt til kvinder med menstruationsbesvær. Og så skulle den sikre et langt liv! Ikke dårligt!
Det kræver en smule omtanke og forarbejde at få en selvkørende bestand af muskatel-salvie i sin have. For selv om den villigt frøformerer sig, så tager det nogle år for toårige planter at blive til en større bestand. Toårige lever, som navnet siger, i to år. Sår man den, vil den i det første år danne en bladplante, en stor roset, uden blomstring. En sjælden gang kan den blomstre allerede første år, men normalt vil den blomstre året efter, sætte frø ...... hvorefter den dør. Hvis man undlader at klippe de visnende blomsterstande af, vil frøene drysse ud på jorden. Disse frø vil så året efter danne bladplanter, der året efter danner blomst, der smider frø ........ osv. Men i et par år altså kun med blomstring hvert andet år. Ønsker man muskatel-salvie fast i sin have, er det derfor en god ide at så den to år i træk. Så vil man i løbet af nogle år have en selvkørende bestand til stor glæde. Trives bedst i fuld sol og almindelig god havemuld. Også meget velegnet til at dyrke i (store) krukker.
Muskatel-salvie sås i perioden marts-juli, så den kan nå at danne bladplante på førsteåret. Der er ingen grund til at forspire - det bedste resultat opnås ved såning udendørs.
Ca. 20 frø pr. pose.
