Havtorn har i mange år været en overset perle fra den nordiske natur, men i de seneste år har den taget revanche og er nu en efterspurgt delikatesse, der roses til skyerne. Og ikke uden grund: de smukke orange bær har en eksotisk smag - som var de i familie med passionsfrugt, mango og papaya - og er de rene vitaminbomber, der indeholder tre gange så meget c-vitamin som citrusfrugter. Det er dog meget sjældent man kan finde de friske bær i handlen, så derfor er der god ide i at dyrke sine egne.
Havtorn er vildtvoksende flere steder i Danmark, mest almindelig i det nord- og vestlige Jylland - gerne i sandet jord. Den kan dog findes hist og her over det meste af landet, og har man den vildtvoksende i sin nærhed er der ingen grund til at indføre den i haven blot for at kunne plukke sine egne bær. Men har man den ikke i sit nabolag, kan man sagtens forsøge sig med at dyrke sin egen havtorn. Buskene i sig selv er også ganske kønne med smalle, lancetformede blade i en sølvskinnede grågrøn farve på de tætsiddende grene. De fantastiske orange bær sidder tæt sammen langs stilken, nærmest som på en kolbe, og lyser op i sensommeren og et stykke ind i vinteren. Som navnet siger, har havtorn dog også en djævelsk masse torne, der rager ud mellem frugterne og kan gøre bærplukning til en stikkende oplevelse.
Havtorn er en kraftig plante, der bliver et par meter høj og gerne breder sig med rodskud, hvis den trives på et sandet, lyst voksested. Derfor er det en busk, der kræver lidt plads i haven. Også fordi man er nødt til at starte med mere end én plante: Havtornplanten er nemlig såkaldt 'enbo' - dvs. enten han- eller hunplante. Og helt logisk er det hunplanterne, der bærer frugter, men man har brug for mindst én hanplante, for at hunplanterne kan sætte frugt. Havtorn dyrkes på let, gerne sandet jord. Den er hårdfør, tåler både havgus og saltsprøjt og kræver ingen læ. I landskabet anvendes havtorn til plantning i klitter, på kystskrænter og på sandjorder, hvor andre planter har svært ved at trives. På grund af plantens salttolerance anvendes den som beplantning langs veje, hvor der vintersaltes. I sommerhushaver nær kysten er havtorn en glimrende kratplante og i byhaver en smuk bærplante. Som frugtbusk fortjener den en langt større udbredelse, end den har i dag, og heldigvis tåler den grov beskæring, så man kan holde den i ave med grensaksen, hvis den bliver for voldsom.
Frøene sås bedst udendøre i den kolde periode og vil i de fleste tilfælde spire det efterfølgende forår. De kan dog i enkelte tilfælde ligge i jorden et helt år, inden spiringen går i gang. Efter nogle år vil det vise sig, hvilke af de frøformerede planter, der er henholdsvis han- og hunplanter. Hunplanterne bærer frugter og forhåbentlig har man flest af disse. Har man mere end én hanplante, kan man eventuelt fjerne de overskydende: bestøvning foregår med vindens hjælp og en enkelt hanplante kan bestøve et stort antal hunplanter. Havtorn blomstrer i april-maj, inden løvspring, med små uanselige blomster.
I august-september kommer de forrygende orange bær. Foruden et meget stort indhold af c-vitamin indeholder de bl.a. a-, b- og e-vitaminer, antioxydanter og omega-7-fedtsyrer. Tidligere har havtorn, i perioder med sult, været et godt vitamintilskud for fattige familier. På landet spiste man førhen en blanding af mælk, sirup og havtorn. I det nye nordiske køkken bruges havtorn bl.a. til saft, syltetøj og gelé, hvor den rige, let syrlige smag kommer til sin ret. Også vor tids trendy grødspisere ynder at putte friske bær af havtorn i grøden. Med sin syrlighed er havtorn god sammen med gulerødder, der jo har en sødme i sig. Fx i en marmelade eller en grov kompot som tilbehør til kødretter. Også i kager kan syrligheden fra havtorn spille fint sammen med søde ingredienser. Endelig er havtornesnaps en klassiker blandt kryddersnapse.
Plukning af havtorn kan være lidt besværligt, dels pga af de mange torne, og dels fordi de modne bær nemt splatter ud ved berøring. Det er efter min mening nemmest, hvis man klipper grene med mange frugter af og derefter med en spids saks klipper bærene af ét for ét ned i en skål. Man kan også lægge grene i fryseren i en times tid - derefter kan bærene bankes af. Buskene tåler sagtens at få skåret grene af.
Ca. 20 frø pr. pose.
