Pomerans-høgeurt er en lille, spinkel plante, der både findes vildtvoksende i den danske natur, men også er en nem og elsket haveplante.
Af en stor familie af gule høgeurt udmærker pomerans-høgeurten sig med sine blomster i en ret så spektakulær orange, kobberbrun farve. Blomsterne er nærmest lysende og dufter svagt af pomerans.
Pomerans-høgeurt er specielt velegnet i en blomstereng, hvor blomsterne vil knejse over græsset på deres spinkle, svajende stilke. Meget velegnet fx i den naturlige sommerhushave. Men også i mere velordnede haver, fx i et stenbed eller fritstående forrest i et staudebed, vil den med sine 30-60 cm i højden gøre sig godt. De lodne blade holder sig i jordhøjde, det er kun de spinkle blomsterstængler, der rejser sig i højden.
Pomerans-høgeurt er en af de planter, der får betragtere til at stoppe op: Blomsternes farve er nemlig så speciel og flot, at selv de mange haveejere, der normalt går uden om gul-orange farver i haven, vil kunne blive fristet af denne fine høgeurt. Pomerans-høgeurt blomstrer juni-juli, ofte med en efterblomstring i september. Pomerans-høgeurt trives bedst i fuld sol og læ og på en veldrænet, gerne tør og sandet jord. Her vil den trives og brede sig med krybende stængler over jorden, hvis den får lov. Hvis man ikke ønsker, at den skal brede sig, skal man aktivt holde den lidt i ave. I USA har den øgenavnet Devils paintbrush, som indikerer at den undertiden breder sig lidt for villigt. Er jorden for næringsrig vil pomerans-høgeurten dog slet ikke trives – vælg derfor voksestedet med omhu. Pomerans-høgeurt tiltrækker både sommerfugle, honning- og humlebier.
Frøene er bittesmå og kan være lidt svære at håndtere. Bland dem eventuelt med lidt fint sand og drys blandingen ud ovenpå jorden. Dæk forsigtigt med et tyndt lag jord og tryk det let fast. Vand forsigtigt, så alle de små frø ikke bliver skyllet væk. Bør koldsås, derfor bedst at så udendørs i den kolde periode. Læs mere om frøformering af stauder under 'Om at så'.
Ca. 30 frø pr. pose.
