En dejlig flerårig plante, der pryder med sit væld af stjerneformede, pink blomster og masser af sunde, grønne blade.
Dagpragtstjerne er en ukultiveret plante, som gror vildt i bl.a. hegn og grøftekanter, men med sit væld af lysende pink stjerner er den også oplagt i staudebedet. Lang blomstring i maj-juni – hvis man skærer den tilbage efter blomstring kommer den med en anden, mindre blomstring hen på sensommeren.
Dagpragtstjerne har lodne blade og stængler og undlader man at skære den tilbage, får den fine, krukkeformede frøkapsler med en lille krave foroven. 40-60 cm høj. Trives i sol og halvskygge. Kan sås hele året - også i den kolde periode. Læs mere om frøformering af stauder under 'Om at så'.
Min. 100 frø pr. pose.