Forglemmigej med det poetiske navn er en fin, lille og uprætentiøs blomst. Mest kendt er den skønne lyseblå udgave, men den fås også i denne lysende hvide.
Jeg har blomstrende forglemmigej næsten overalt i haven i maj måned. Den sår sig selv - og den er ualmindelig god til at placere sig dekorativt. Jeg lader den stort set gro, hvor den lyster: i min grusgang, i kanter, i den lyseste del af skovbundsbedet og hist og pist i staudebedene. Har man først forglemmigej i haven, bliver den der – man får ikke lov til at forglemme den! Og man bør da ha’ så mange, at man kan tillade sig at plukke løs til søde og lette forårsbuketter.
Forglemmigej blomstrer som nævnt i maj. Fra en lille tidlig roset med et par blade vokser den hurtigt op til 15-40 cm og blomstrer overdådigt. Blomsterne sidder op langs stilken og springer ud en efter en – derfor kan man glæde sig over en relativ lang blomstringsperiode. Når den er færdig med at blomstre og har smidt frø, bliver den kedelig og grå at se på, og så trækker man den bare op. Jeg ryster de halvvisne planter hist og her, hvor jeg synes, der mangler forglemmigej – så sår de sig villigt.
Forglemmigej er velegnet som et blomstrende tæppe mellem roserne, mens roserne selv endnu blot står som nogle kedelige, stikkende pinde. Blandt tulipaner og andre forårsblomstrende løgplanter understreger forglemmigej forårets frodighed. Den er også velegnet som kantplante eller i altankassen, hvor den dog efter hovedblomstring bør erstattes af sommerblomster el.a. Endelig er den selvfølgelig et must i en blomstereng eller en lidt vild plæne, der får lov til at stå uklippet i perioder med et flor af bellis og forglemmigej.
Det siges, at da Gud skulle navngive alle de dyr og planter, han havde skabt, var den lille blomst bange for at blive glemt i travlheden, så den råbte gentagne gange: ’forglem mig ej, forglem mig ej’. Og så lå navnet lige for. Navnet går igen i mange sprog: på svensk förgätmigej, på norsk minneblom, på engelsk forget-me-not og på tysk Vergißmeinnicht.
Med navnet og dens romantiske udseende har forglemmigej selvfølgelig været en yndet blomst fra bejler til den udkårne. Også i urtemedicinen har den haft plads som et middel anvendt mod tuberkulose.
Skov-forglemmigej betegnes egentlig som flerårig, men da den sår sig selv så flittigt, har det mindre betydning. Man kan selvfølgelig klippe dem ned efter blomstring, men jeg river som sagt planterne op, når de er blevet kedelige at se på – har man først en bestand af forglemmigej kørende, er den så flittigt selvsående, at der kommer nye og flere hver eneste år. Forglemmigej begynder livet som en lille, lodden bladroset det første år, for derefter at blomstre på andetåret. Ønsker man en bestand, der selvsår sig hist og pist, er det vigtigt at man lærer at genkende den lille bladroset, så den ikke ryger i en for effektiv forårslugning.
Forglemmigej trives bedst i en let og næringsrig jord og er bedst i halvskygge. I fuld sol bliver de for hurtigt kedelige at se på. Vand rigeligt – især i blomstringstiden.
Kan sås udendørs hele året - meget gerne i den kolde periode. Læs mere om frøformering af stauder og toårige under 'Om at så'. Vil man sætte gang i en selvkørende bestand med blomstring hvert år, er det en god ide at lægge ud med at så de første to år i træk. Derefter klarer forglemmigejerne det selv.
30-40 frø pr. pose.
