Balsamæble er en meget spøjs, agurkelignende grøntsag, der hovedsagelig anvendes i Østens køkken. Balsamæble kendes også under navnene bitteragurk og karela og har et meget karakteristisk udseende. De bliver 10-15 cm lange med en meget nopret, knortet overflade, der kan minde om krokodilleskind. I umoden tilstand er de grønne – og det er her, man spiser dem. Når de modner, skifter de farve til en klar orange, der ved fuld modenhed sprækker og åbenbarer et indre fuld af frø, hver især dækket af en rød frøkappe. Balsamæblerne er meget flotte og dekorative på alle stadier. Også den kraftigt voksende klatreplante med lappede blade og slyngtråde er flot.
Balsamæble er en etårig plante, der normalt vokser i tropisk eller subtropisk klima og vil man dyrke den i Danmark, skal den placeres i drivhus, udestue eller lignende, da den trives bedst ved minimum 18 grader og trives rigtig dårligt ved temperaturer under 10 grader. Kan man give planten de rette, lune vækstforhold, kan man til gengæld få sig en flot, klatrende plante med smukke gule blomster og meget dekorative frugter - først grønne og siden orange.
Balsamæble er spiselig og er i elsket i bl.a. Indien og Sydøstasien for netop dens meget bitre smag. Ved tilberedning dæmpes bitterheden noget, men kunsten ved at bruge balsamæble i madlavningen er at udnytte bitterheden - som er en af de fem grundsmage - og lade den indgå i en symbiose med andre smagskontraster som sur, sød, salt og umami (fx soja- eller østerssauce, ansjoser og svampe).
Balsamæble plukkes og spises, mens de endnu er grønne – høst dem allerede, når de er 8-10 cm lange. Man spiser skrællen, men fjerner frøene inden tilberedning. Det er en god ide at lade balsamæblerne trække i saltvand eller give dem et kort opkog i saltet vand, for trods alt at trække lidt af bitterheden ud. Herefter kan man bruge dem i mange forskellige retter, fx stegt med kylling og andre grøntsager i wok. Balsamæble kan bruges i indiske curries eller man kan, som i Vietnam, grave kødet ud af skallen, mose det og blande det med fx kød og krydderier og farsere skallerne med fyldet, for derefter at bage dem i ovn.
Man kan tilberede balsamæblerne til et lækkert tilbehør ved at skære dem i fx halverede skiver og stege den i olie sammen med ingredienser, der spiller op til dens bitterhed – fx: løg, hvidløg, salt, soja, chili, lime, nødder og honning eller brun farin (billede). Eller man kan skære balsamæblet i ultratynde skiver, vende dem i olie og krydderier og stege dem sprøde som chips i enten ovn eller friture (billede).
Udover frugterne er også skudspidser og blade spiselige – i Sydøstasien bruges de som grøntsager i retter med fisk og kød.
Selvom man høster balsamæblerne, mens de er grønne og umodne, anbefales det at lade nogle frugter hænge og modne på planten – blot for syns skyld: De er simpelthen så flotte med deres klare orange farve, det noprede ydre og de mørkerøde frø, der kommer til syne, når frugten sprækker.
Balsamæble forspires ved stuetemperatur i april. Frøene er ikke alt for spirevillige – det er en god ide at lægge frøene i blød i 10-15 timer, inden de sås. Stil gerne såpotten på en lun radiator, så den får undervarme, men pas på, at jorden ikke tørrer ud! Når frøene spirer, skal småplanterne stå lyst og solrigt. Planterne må ikke sættes ud i drivhus, før nattemperaturen er mindst 10 grader – gerne lidt højere.
Når først frøene har spiret og planten er kommet i groning, går det stærkt. Den vokser hurtigt og klatrende og skal have noget at gribe fat i med dens slyngtråde. Blomsterne er gule og det kan være en god ide at hjælpe med bestøvningen med en lille pensel. Hunplanterne kendes på at de har et lille frugtanlæg under blomsten, mens stilken hos hanblomsterne er længere end hunblomstens.
Ca. 10 frø pr. pose.
