Skorzonerrod er en meget lang og tynd, kulsort rodfrugt, der tidligere var kendt som fattigmands-asparges. Skorzonerrod har været dyrket i Danmark siden 1600-tallet, men har været ude i glemslen i et halvt århundrede - nu er den heldigvis kommet igen i det nye nordiske køkken. Skorzonerrod har en fin smag, som bedst kan karakteriseres som hvide asparges med et snert af nødder, og de lange tynde rødder får i tilberedt stand en cremet, lækker konsistens.
Skorzonerrod er en toårig plante, men dyrkes i urtehaven hovedsaglig som etårig. Det første år udvikler den høje lancetformede blade og op til 50 cm lange tynde pælerødder, som er den del af planten, der spises. Høster man ikke alle rødder første år, vil de toårige planter på andetåret blomstre med gule blomster. Modsat de fleste rodfrugter bliver skorzonerrod ikke træet og uspiselig efter at være gået i stok og blomst, så man kan fortsat spise af rødderne på andetåret.
Hemmeligheden ved at dyrke skorzonerrod er, at de meget lange pælerødder skal kunne udvikle sig frit. Derfor skal jorden være behandlet i dybden - gravet godt igennem i minimum to spadestiks dybde, så den er let, blød og fintsmuldrende. Er jorden for knoldet vil rødderne forgrene sig og det er ikke meningen. Skorzonerrod bør sås tidligt direkte på voksestedet, lige så snart jorden er bekvem - over 8 grader - det vil ofte sige midt i april. Det kan være svært at få frøene til at spire hen i maj, hvis foråret er lunt - derfor er det vigtigt at så tidligt. Skorzonerrod har i det hele taget ikke så høj en spireprocent, forvent kun at 50-70 pct. af frøene spirer. Sås eller udtyndes til ca. 20 cm's afstand med 25 cm mellem rækkerne. Placér skorzonerrod et solrigt sted i køkkenhaven. Vand i tørre perioder og giv planterne et skud gødning hen omkring slutningen af juli - størstedelen af væksten sker nemlig i sensommeren. Rødderne kan høstes fra september-oktober og vinteren igennem. Løsn jorden med en greb og lirk forsigtigt de lange rødder op. De er ret skøre og knækker nemt og det er jo ærgeligt at efterlade en for stor del af de delikate rødder i dybet. Planterne kan stå ude hele vinteren, de bevarer bedst deres friskhed og sprødhed i jorden og man kan løbende høste af dem. Lægger det an til en længere frostperiode, så man ikke kan komme i jorden, kan man grave rødderne op og opbevare dem i en kølig kælder eller udendørs kule.
Man kan også så skorzonerrod sensommer/efterår, mens jorden endnu er lun. Så vil de udvikle små planter første år og kan derefter spises tidligere på sæsonen året efter. Vil så blomstre sent på andetåret eller nogle gange vente til tredje sæson.
Skorzonerrod skal tilberedes - rå smager den ikke så godt. Den sorte skræl skal af inden tilberedning og så har rødderne utallige anvendelsesmuligheder som andre grove rodfrugter. Helt enkelt og lækkert er det at skære de lange rødder i skiver, riste dem i smør og krydre med flagesalt, friskkværnet peber og en gavmild håndfuld krydderurter efter smag. De kan også råsteges med andre rodfrugter eller smørdampes som asparges. De spæde blade og skud af skorzonerrod kan også spises i en salat.
Skorzonerrod udskiller en gummiagtig substans, der farver både ens fingre og rødderne selv rødbrune, når de skrælles. Derfor bør man bruge handsker, når de renses, og straks lægge dem i vand med en smule citronsaft, når de er skrællede og indtil de skal bruges. Dette betyder også, at rødderne ikke er velegnede til puré - det vil give en slimet konsistens.
Ca. 50 frø pr. pose.
