Pimientos de Padron er virkelig en gudespise. Har man rejst i Spanien, er man formentlig stødt på Pimientos de Padron som en lækker tapas. Pimientos er egentlig en form for peberfrugt, men ligner mere en chili og smager sødligt, men bestemt ikke af peberfrugt. Pimientos de Padron er en helt almindelig spise i Spanien, hvor alle markeder har dem og hvor de serveres på stort set alle tapasbarer. Pimientos de Padron er også ved at være efterspurgt i Danmark, men kan være svær at opdrive hos grønthandlere – man må dyrke den selv.
Pimientos de Padron spises sjældent rå, da de er noget bitre, men når de bliver ristet og saltet får de en sødme, der spiller fantastisk sammen med det bitre. Hvad der gør Pimientos de Padron særlig specielle er, at de varierer meget i styrke. De fleste er milde og søde i smagen og så er der enkelte, der er temmelig stærke. Ca. fem pct. er stærke, resten mere milde – det siges for sjov, at det er som at spille russisk roulette: Man ved ikke, hvornår man får en af de stærke. Selv de hotte er dog ikke stærkere, end at de med nydelse kan spises hele.
Når man dyrker Pimientos de Padron, kan man dog holde sig til tommelfingerreglen, at jo længere frugterne bliver siddende på planten, jo stærkere bliver de. Man plukker dem normalt, når de er 5-8 cm lange, men lader man dem vokse videre på planten, kan de blive på størrelse med almindelig peberfrugt – og meget stærke!
Tilberedningen af Pimientos de Padron er simpel: Peberne vendes let i olie, grilles eller steges over stærk varme til skindet 'popper' let og de begynder at blive sprøde. De drysses med flagesalt og spises hele som snack. Smagen er varm peberagtig og meget lækker.
Pimientos de Padron er som sagt let bitre i rå tilstand, men nogle holder af at bruge dem i salat – det er en smagssag. Man kan selvfølgelig også bruge dem i mad, hvor man normalt ville bruge en mild chili eller peberfrugt.
Som andre peber- og chiliplanter dyrkes Pimientos de Padron normalt som etårig. Man kan dog klippe planten ned til 30-40 cm’s højde om efteråret og overvintre den ved ca. 15 grader, så vil det ofte lykkes at overvintre planten.
Ca. 8 frø pr. pose.
Sådan sår du peberfrugt
Bemærk: Nedenfor bruges mestendels navnene 'peber' og 'peberfrugt', men dyrkningsvejledningen gælder også for chili.
Peberfrugter og chili forspires lunt indendøre i februar-marts. Nogle chili-entusiaster anbefaler endda, at chili sås allerede i december-januar. Sår man chili så tidligt, bør man dog supplere med kunstigt lys. Hen i maj kan planterne sættes ud i drivhus, udestue el.lign. Peberfrugter er også velegnede til at dyrke i en vindueskarm, hvis man ikke har drivhus. Hvis den danske sommer arter sig ordentligt, kan man også forsøge sig med at dyrke peber på friland, men i så fald skal man give dem havens varmeste, mest solrige plet i læ for vind. Eller fx et lunt hjørne på terrassen eller en altan. Peber er velegnet til at dyrke i krukker eller plantesække.
Frø af peber sås i en lille potte, plantebakke el.lign. og stilles lunt i et lyst vindue, gerne sydvendt. Så- og priklejord er velegnet, eller man kan blande sin egen jord af kompostjord iblandet ca. 1/3 sand. Frøene sås i ca. 1 cm's dybde og den let fugtige jord trykkes til, så frøet har god jordkontakt. De nysåede frø skal have varme (20-25 grader) om dagen, men tager ikke skade af natsænkning til ca. 15 grader. Hvis du dyrker flere forskellige sorter af peber eller chili, så husk at sætte skilt ved de enkelte såpotter – planterne ligner hinanden!
Frø af peber spirer forholdsvis hurtigt, normalt inden for 5-15 dage. Når det første hold rigtige blade (ikke kimblade) er dannet, kan man prikle/potte småplanterne over i lidt større potter. Dette er normalt et par uger efter såning. Planterne skal pottes om i større potter et par gange i løbet af de næste par måneder, så de hele tiden har god plads til rødderne.
Lys og varme er essentielt for peberplanter, ligesom man skal sørge for, at planterne har noget at leve af i form af løbende gødskning. Peberplanter kan nemt gå i stå i væksten, hvis man ikke sørger for kontinuerlig tilførsel af næring. Valg af gødning må bero på ens egen overbevisning.
Planter af peber har brug for opbinding eller en eller flere støttepinde. På sorter, der bærer store frugter, er det en god ide at binde hver enkelt frugtbærende gren op, så den ikke knækker af under vægten af frugterne. Fjern de første fem-seks blomsterknopper, så vil næste hold blomster udvikles hurtigere og det vil samlet give et større antal frugter pr. plante.
Peber er selvbestøvende - man kan give planten en smule hjælp ved at ryste den eller bruse den over med vand. Herefter vil frugterne udvikle sig. Mange sorter af peberfrugter er spiselige på forskellige stadier af modning – og de vil ofte have forskellig farve alt efter om de er umodne, halvmodne eller fuldmodne. Hvis man foretrækker at vente med at plukke frugterne til de er helt modne, får man samlet set færre frugter, fordi udviklingen af nye blomster går i stå, når planten er fuld af frugter under modning. Prøv dig frem, og find ud af på hvilket stadie, du foretrækker peberfrugterne!
