Brøndkarse er en frodig, saftig og frisk grøn krydderurt, der gerne bruges i hele håndfulde på maden. Den er flerårig og vil gerne vokse meget vådt som navnet brøndkarse, da også mere end antyder.
Brøndkarse får 30-60 cm lange, krybende stængler. De runde, lidt tykke blade bliver mørkegrønne, hvis de får lys nok (altså ikke i bunden af en brønd), og planten bærer små, hvide blomster fra maj til august.
Brøndkarse er en gammel plante i køkkenet. Den har en aromatisk bitterhed og med sin lidt stærke, peberagtige smag går den godt til både kød, fisk og ost. Brøndkarse smager skønt - gerne i store håndfulde på smørrebrød, i supper, på risotto mv. Den kan også indgå som selvstændig ingrediens i salater, ligesom dens saftighed gør den velegnet i saftpresseren. Allerede i romerriget blev den prist, og de gastronomisk intelligente franskmænd begyndte at dyrke den i 1300-tallet. I Frankrig kaldes den cresson de fontaine, og den er naturligvis hovedingrediensen i den lækre franske brøndkarsesuppe soup de cresson. Og englænderne elsker deres watercress.
Brøndkarse er vanddrivende og rig på c-vitamin. Den blev tidligere regnet for et elskovsstimulerende middel, og saften skulle være virksom mod skaldethed.
Brøndkarse trives selvfølgelig bedst i vådområder og gerne i halvskygge tåler dog også nogen sol. Den foretrækker en kalkholdig jord. Et vådområde kan være havebassinet, men lige såvel en stor krukke. Eventuelt uden hul i bunden, så vandet ikke ledes væk. En stor underskål, der kan sikre at der hele tiden er vand til disposition, kan også bruges. Brøndkarse skal ikke nødvendigvis soppe, men dog holdes konstant fugtig. Den kan også dyrkes i rækker i urtehaven, blot den vandes rigeligt.
Brøndkarse kan sås direkte på voksestedet fra maj eller forspires inde lidt tidligere. Skal brøndkarsen gro fx i kanten af et havebassin, er det nok det nemmeste at få planterne i gang i en potte og så senere sætte småplanterne i den våde bassinjord. Brøndkarse visner væk om vinteren, men spirer igen om foråret.
Min. 200 frø pr. pose.