Flot rød salattype af endivie-familien – samme familie som julesalat. Den meget sprøde og let bitre salat er nem at dyrke og kan plukkes til langt hen på efteråret. Radicchio er som navnet antyder af italiensk oprindelse og er populær i middelhavskøkkenet. De flotte røde blade har hvide ribber og er et dekorativt og let bittert indslag i salatskålen. Raddichio er lige så nem at dyrke i køkkenhaven som almindelig hovedsalat – næsten nemmere, idet den er hårdfør og ikke har tendens til at gå i stok. Den danner faste, runde hoveder, der i struktur minder om iceberg-salat, dog noget mindre.
Radicchio vokser ret langsomt, så det er en god ide at forspire frøene inden døre: Det kan gøres fra slutningen af marts og frem. Frøene kan være lidt drilske at få i gang - sørg for at jorden hele tiden holdes let fugtig. De små planter kan plantes på friland fra omkring 1. maj og frem. Sæt småplanterne med ca. 25 cm's mellemrum, så hovederne har plads til at udvikle sig. De første blade er grønlige, men som radicchio’en vokser til begynder dannelsen af hoveder og farven skifter til dyb bourgogne-rød.
Ved høst skæres hovedet af – eller hvis man høster inden hoveddannelsen, klippes bladene af. Dermed bliver roden i jorden og vil fortsætte med at skyde nye blade. De yderste blade på hovedet ser ofte lidt lasede ud, men gemmer på fine røde radicchio-hoveder.
Radicchio-blade tåler let frost og man kan derfor høste til langt ud på efteråret. Derfor er det en god ide at så flere gange i sommerens løb, så man har friske blade at plukke i efterårsmånederne. Lader man roden stå i jorden vinteren over, vil den ofte overleve og begynde at skyde nye friske blade tidligt i det efterfølgende forår – en lækkerbidsken på den årstid, hvor der endnu ikke er meget friskt at høste i urtehaven.
Radicchio er selvfølgelig oplagt at benytte i frisk tilstand som den let bitre tilsætning til salater o.lign. Men man kan også lade sig inspirere af italienerne, som bruger radicchio i mange forskellige retter. På grund af dens faste struktur kan den tåle både at blive stegt og på andre måder indgå i varme retter. En italiensk klassiker er fx risotto med radicchio. Bladene kan dyppes i dej og frituresteges, de kan indgå i en lasagne eller bruges til antipasta. Søg på nettet efter italienske retter med radicchio for inspiration.
Min. 50 frø pr. pose.