Bladbeder er smukke, spiselige planter med knald på farverne. Flotte i efterårshaven med deres blanke blade og farverige stilke – denne sort ’Bulls Blood’ har bourgognerøde stilke og rød-grønne blade.
Med bladbeder er vi ude i en plante, der både kan dyrkes som prydplante, der sætter fantastisk kulør på haven, og som en grøntsag, der er nem at dyrke og tilberede – og som alligevel ikke er særlig kendt.
Bladbeder skyder fra basen med store, blanke og sprøde blade med stilke, der kommer i mange forskellige farver, alt efter hvilken sort, der er tale om. De forskellige farver smager dog stort set ens. Denne sort, ’Bulls Blood’, har rød-grønne blade og bourgognerøde stilke. Bladene - og dermed hele planten - bliver ca. 45 cm i højden og 20-25 cm i bredde.
Bladbede er i tæt familie med fx rødbeder, men det er her toppen, der er den interessante. Bladbeder har været dyrket i Norden i over 500 år, men er i dag en lidt overset grøntsag. Mest kendt er den nok som sølvbede - et kaldenavn for sorten med de elfenbenshvide stilke. Men ligegyldig hvilken farve stilkene har, er det planter, der er utrolig lækre at se på. De kan også holde en dag eller to som et smukt islæt i buketter.
Man kan sagtens dyrke den alene for sit udseende. Normalt sår man bladbeder i begyndelsen af maj, men man kan også så hen til midt i juli og dermed bruge dem som efterafgrøde i køkkenhaven eller blot glæde sig over farveindslaget i haven langt ind i efteråret.
Til spisning kan bladbeder dyrkes både til store planter eller man kan plukke af dem som babyleaves og bruge dem friske i salat o.a. Ønsker man store planter, bør der være ca. 20 cm mellem planterne, mens bladbeder til babyleaves kan sås med 3-4 cm’s mellemrum.
Som store planter skal bladbeder behandles som to forskellige planter - skil altid stilk og blade og tilbered dem hver for sig: De dampede blade smager lidt som spinat og kan anvendes som sådan. Stilkene har mere bid og blancheres eller sauteres som asparges, gratineres eller steges med i wok-retter. Smagen kan være lidt fad i sig selv og har godt af et pift af fedme i form af olie eller fløde og krydderier som fx chili, hvidløg, citron eller sennep.
Bladbeder indeholder udover jern og betacaroten bl.a. oxalsyre, hvilket betyder, at man skal indtage dem med måde.
Bladbeder er nemme og stiller ingen særlige krav til deres dyrkning. Dog bør de ikke tørre ud – sker det, kan de miste deres sprødhed og risikere at gå i stok allerede første sommer, hvilket gør bladene uspiselige.
Bladbeder tåler svag frost og i et mildt efterår kan man høste af dem frem til jul. Bladene ødelægges dog efterhånden af frosten. Ofte overlever planterne vinteren og i milde perioder – eller hen i marts, når foråret er på vej – skyder der små nye blade frem. Disse kan man skynde sig at plukke af til salat, inden planten her i sit andet år går i stok.
Bladbeder fås i andre farver – se disse som selvstændige produkter.
Ca. 40 frø pr. pose.
