Kinapurløg er en løgvariant med en smag som en mellemting mellem hvidløg og vor almindelige purløg. Den dyrkes på samme vis og lige så let som purløg. Kinapurløg har været dyrket i Kina i mere end 3000 år og anvendes i Østen både som krydderurt og som lægeplante.
Kinapurløg vokser i tuer af tæt sammenstillede løg, hvorfra de op til 80 cm høje, flade og græslignende blade skyder sammen med stilke med hvide stjerneformede blomster i halvskærme. Blomstring er i juli-august.
Hele planten af kinapurløg er spiselig: både blade, knopper, udsprungne blomster og de underjordiske løg. Oplagt er selvfølgelig at klippe af det grønne, som man gør med purløg. Man kan skære den ned til ca. 5 cm over løget igen og igen, og den vil fortsætte med at skyde. Blomsterne er kønne og velsmagende som et drys over maden. Man kan også, som kineserne, mose blomsterne med salt til en krydret pasta, der kan bruges til fx risretter. Eller dampe den hele plante med både løg og top, dyppe den i dej og derefter friturestege den til garniture.
Kinapurløg kan sås direkte på voksestedet fra april-august i sandblandet muld. Man kan også forspire inde i februar-marts, men der er ikke meget vundet ved det. Kan sås i rækker eller en cirkel, der vil danne en rund tue.
Man kan dyrke kinapurløg i køkkenhaven eller krydderurtebedet, men den fungerer også som prydplante med de meget yndige blomster midt på sommeren. Kinapurløg kan også trives i en vindueskarm, altankasse eller krukke. Den holder af sol. Kinapurløg tiltrækker nyttige insekter, mens myrer skræmmes væk af den. Da kinapurløg er en løgplante, tager det et par år, inden de frøformerede planter bliver store nok til at sætte blomster, og man bør heller ikke klippe grønt af planten den første sommer.
40-50 frø pr. pose.