Denne yndige slægtning til den almindelige sommerblomst, 'Jomfru i det grønne', kan både dyrkes for dens kønne og spiselige blomster, men mest dyrkes sortkommen på grund af de sorte, kantede frø, der er en delikatesse. De kaldes også kalonjifrø.
Mange kender dem som et sort drys på de flade, tyrkiske brød, der sælges hos etniske købmænd og grønthandlere, og i både Tyrkiet, Mellemøsten og Indien er frøene populære som krydderi. I Indien drysses de på det flade madbrød, naan. Frøene smager ikke af særlig meget som friske, men når de opvarmes ved bagning eller ristning frigøres smagstoner, der karakteriseres som trøffelagtige, skarpe, bitre. På den gode måde, for der kommer en sødlig eftersmag, når de tygges. Kombination af det skarpe og det søde gør sortkommen meget attraktiv i køkkenet. Man skal dog bruge dem i moderate mængder, ellers kan smagen blive for skarp. Inderne bruger også sortkommen i chutney'er, den er god til fisk og i grøntsagsretter. Prøv at stege nigellafrø i rigelig olie sammen med persille, hvidløg og hvad man nu har ved hånden af andre friske krydderurter. Steg til persillen er sprød og brug blandingen til at drysse over fx nye kartofler. Sortkommen er også god i pesto og som salatdrys
Sortkommen kaldes ofte nigella, som også er dens latinske slægtsnavn. Men bedre er det at benytte navnet sortkommen, så man undgår forveksling med den anden nigella, 'Jomfru i det grønne', der på latin hedder Nigella damascena - se denne som selvstændige produkter i forskellige farver. Frø af denne er dog aldeles uspiselige. Nigella har i øvrigt intet at gøre med den yppige engelske tv-kok og kogebogsforfatter, Nigella Lawson.
Frø af sortkommen kan sås direkte på frland fra tidlig april til hen i juli. Først kommer de kønne blåhvide blomster, derefter dekorative frøstande, der hver indeholder mængder af frø. Vent med at høste frøene til de er helt tørre og rasler inde i frøstanden. Men vent ikke så længe, at de selv begynder at drysse ud på jorden i for store mængder. Man kan dog sagtens efterlade et par fulde frøstande, så vil sortkommen selv sørge for, at der kommer nye planter året efter.
Man kan også så sortkommen i løbet af vinteren. Det giver tidligere og kraftigere planter året efter.
Ca. 100 frø pr. pose.
