Rucola hedder på dansk egentlig salatsennep og har været kendt og anvendt i Danmark i århundreder – den nævnes første gang af middelalderlægen Henrik Harpestreng tilbage i 1200-tallet. Alligevel har vi i det seneste tiår betragtet den som en ny og lettere eksotisk grøntsag, der har vundet stærk udbredelse under navnet rucola, erugula eller roquette. Men det er den samme plante som Harpestrengs salatsennep, og den er både vældig anvendelig og meget nem at dyrke – den stiller ingen særlige vækstkrav.
Rucola hører til korsblomstfamilien og bladene har en let sennepsagtig, skarp og undertiden bitter smag, der passer godt både i en blandet salat, i en pesto eller utallige andre steder, hvor man har brug for noget grønt med smag. Man kan så den på friland stort set hele året. Sås den om efteråret, vil den begynde at gro enten senere på efteråret eller i det meget tidlige forår – alt efter hvordan temperaturerne arter sig. Man kan også så den fra det tidlige forår, så vil den hurtigt spire og vokse til, så man kan plukke løs.
Rucola går ret hurtigt i blomst, særlig hvis planterne vokser for tæt, så tynd ud i småplanterne. Rucola går nu under alle omstændigheder forholdsvis hurtigt i blomst, men man skal endelig også spise løs af de hvide korsblomster – de både smager godt og pynter på maden. Lader man den gå i frø, vil den så sig selv flittigt. Hvis man vil sikre sig en løbende forsyning af friske rucolablade hele sommeren, er det dog en god ide at så ca. en gang om måneden i hele sommerhalvåret. De efterårssåede rucolaplanter kan overvintre, hvis vinteren ikke er for streng, og vil skyde med friske blade, så snart der er en mildning i vejret.
Ca. 100 frø pr. pose.
