En gammel køkkenurt, der kendes tilbage fra 1500-tallet. Sommerportulak er en dekorativ, kødfuld plante med blanke blade, hvis friske skud kan spises rå i salater o.lign. Sommerportulak kan i smag minde om sukkerærter med et syrligt strejf, og den er i ældre havebøger ofte rubriceret under krydderurter. Både blade og stængler kan koges og blandes i kartoffelmos, i supper og saucer. Bladene fungerer som en let jævning. Velegnet til at eddikesylte som pickles. Planten kan også karamelliseres ved stegning i ovn.
Klip af de unge skud, så planten vokser videre og sætter nye skud. Hen på sommeren vil den dog gå hurtigere og hurtigere i blomst, hvilket kan gøre bladene mindre sprøde – derfor er det en fordel at så en ny portion et par gange i løbet af sommeren. Sås på friland fra midten af april. Frøene er bittesmå og kan være lidt svære at håndtere. Bland dem eventuelt med lidt fint sand og så dem i en ikke for dyb rille. Vokser indtil den første frost, som får den til at falde sammen. Stammer fra Nordvestindien og er i dag vildtvoksende i Syd- og Centraleuropa, hvor man har dyrket den som køkkenurt siden oldtiden. Sommerportulak er meget rig på c-vitamin og de vigtige omega-3 fedtsyrer, der styrker immunforsvaret. Planten er også vanddrivende.
De litterært interesserede vil kende portulak fra H.C. Andersens eventyr ’I andegården’ fra 1861, hvori det hedder: ’’Hun har portulak i kroen!’ sagde en lille almindelig ælling, der var vittig, og de andre almindelige fandt det så udmærket med portulak, det klang som Portugal’.
Min. 100 frø pr. pose.
