Purpursolhat er en meget populær staude, der med de karakteristiske blomster også er smuk i den hvide udgave. Purpursolhat blomstrer fra juli og helt hen i oktober. Blomsten er karakteristisk med en brun-orange kurvbund, der hæver sig i en spids – blomsterbladene på denne er lysende hvide. Er rigtig dejlig i buketter. Purpursolhat bliver ca. 80-120 cm høj og trives bedst i fuld sol og på en tør jord. Tåler dog også lys halvskygge, men ikke fugtig jord. Den er lidt sen til at komme i gang om foråret, derfor er det en god ide at markere, hvor den gror, så man ikke kommer til at skade den med hakkejernet, når man i sin forårsiver rydder op i staudebedet. Tiltrækker sommerfugle.
Purpursolhat er hovedingrediensen i det populære naturlægemiddel Echinamin, der bl.a. anvendes mod forkølelser – og purpursolhat er i det hele taget en meget anvendt plante i naturmedicin.
De hvide højblade er spiselige. De smager nu ikke af så voldsomt meget, men kan se rigtig eegante ud i en salat, på en dessert eller kage, eller hvor man nu i øvrigt synes, at et hvidt drys vil gøre sig. Kan sås hele året - også i den kolde periode. Læs mere om frøformering af stauder under 'Om at så'.
Purpursolhat fås også i en version, der rent faktisk ér purpurfarvet - se den som selvstændigt produkt.
Ca. 25 frø pr. pose.