Gråærter er en gammel type ært, der typisk blev dyrket for at blive tørret og gemt som vinterforråd. En slags nordisk kikært, som sikrede føde udenfor dyrkningssæsonen. Tidligere har man i Norden brugt gråærter, som man i Mellemøsten bruger kikærter; som en næringsrig proteinkilde og en billig, fyldig og meget anvendelig ingrediens i alverdens forskellige versioner af hverdagsmad. I kogebøger helt tilbage til 1500-tallet findes utallige opskrifter med gråærter til både det salte og det søde køkken – mest almindeligt var nok versioner af ærtemos og ærtesuppe. Synes man, at fx ærtemos af tørrede ærter lyder bondsk og gammeldags, så tænk i stedet i begrebet hummus – det er jo faktisk det, en velkrydret ærtemos bedst kan sammenlignes med. Brug ærterne i fyldige supper, i dip og puréer, i sprøde vege-deller eller i lune og lækre postejer.
Med de officielle kostråds anbefaling af, at vi hver især dagligt spiser 100 gram tilberedte bælgfrugter, er det oplagt at tage de gamle, velsmagende ærtesorter til sig som et supplement til linser, kikærter og bønner. Opblødt og tilberedt har de tørrede 'Sirius'-ærter en mild græsagtig smag af ærter med godt med umami og en fin nøddeagtig sødme. De fleste vil nok dyrke gråærter for at tørre, opbevare og koge dem. De kan også spises friske, når bælgene er spæde, men har da en markant anderledes, mindre sød smag; de har ikke de mere moderne, grønne ærtesorters sødme. Som med andre ærter kan man plukke spiselige ærteskud af planten.
Betegnelsen ’gråært’ bruges om forskellige gamle, danske sorter som fx ’Lollandske rosiner’, ’Brun ært fra Nakskov’ og denne ’Sirius’-ært. Begrebet gråært er egentlig misvisende idet de fleste rettelig er smukt brune – det gælder også for ’Sirius’.
Gråærter dyrkes som andre ærter – under væksten kan man glæde sig over de kønne, tofarvede blomster i lys- og mørklilla. Når man dyrker ærter til tørring, er det en god ide at lade bælgene tørre på planten, før man bælger dem. Er man i en fugtig og regnfuld periode, når bælgene begynder at tørre på planten, kan man eventuelt hænge planterne op indendørs og lad dem tørre dér. Lad under alle omstændigheder de bælgede ærter tørre lidt ekstra, før de gemmes væk til opbevaring – det er vigtigt, at de er helt tørre, så vinterforrådet ikke mugner eller rådner.
Ca. 50 frø pr. pose.
Generelt om ærter
’Det så’en nogle små grønne nogen’, lød svaret med barnlig humor, når kammeraten i skolen havde drævet for meget på spørgsmålet ’Hvad er der?’, så det i stedet kom til at lyde som ’Hva’ ærter?’. Vi var vældig morsomme, synes vi selv. Men svaret på spørgsmålet ’Hvad er ærter’ er meget mere, end at det er nogle små grønne nogen!
Ærter er noget af det lækreste, man kan dyrke i sin have – og en af de bedste afgrøder, som man kan forestille sig at gå i bedet og spise direkte af. Mange, der dyrker ærter, vil opleve, at afgrøden sjældent når helt ind til køkken og spisebord, men bliver spist direkte fra bedet. Og små grønne ærter er da også en af naturens bedre opfindelser – som perler i en østers ligger de små, runde delikatesser på rad og række, beskyttet i deres bælg.
Friske ærter skal spises, når de har den helt rigtige størrelse – hverken for store eller for små. Og allerbedst smager de helt friske, direkte fra planten. Selv i højsæsonen, hvor vi kan købe relativt friske ærter, vil de ofte være høstet for 1-2 dage siden – og det går ud over smag og sprødhed. Så dyrk de grønne ærtesorter for at spise dem så friske som muligt og smovs i dem, mens de er der – så kan man altid hente vinterens ærter fra supermarkedets frysedisk.
Ærter er en af de allerældste kulturplanter, som vi ved, at mennesket har dyrket. Fra Mellemøsten er der gjort fund, der viser, at folk her har dyrket ærter for op imod 10.000 år siden. Det ér af da noget af et historisk vingesus, der vil blæse om en, når man går og sysler om sit ærtebed. I årtusinder har ærter mest været dyrket for at bælge dem og tørre frøene. Vi kan i dag slet ikke forestille os, hvor vigtig en kvalitet det var ved en afgrøde, at den kunne gemmes og bruges senere, når årstidernes skiften eller krig, dårlig høst eller andre ulykker gjorde, at man ikke kunne høste friskt. Det var dengang før kummefryseren. Først op i 15-1600 tallet findes der oplysninger om at grønne ærter, som vi kender dem, og sukkerærter blev en del af kosten.
Ærter er faktisk nemme at dyrke. Men selvfølgelig er der forhindringer - og detaljerede beskrivelser af hvad man skal gøre og hvad man ikke skal gøre og alt det, der kan gå galt, kan tage pippet fra en uerfaren ærtedyrker. Det er der ingen grund til! Der er skrevet meget om ærtedyrkning og vil man vide det hele, så tag en af de gode havebøger ned fra hylden eller sus en tur ud på nettet. Men de fleste vil med succes kunne dyrke ærter med disse hovedprincipper:
Ærter kan sås fra ca. midt i april til midt i juni – ærter kan spire ved temperaturer fra ca. fem til 23 grader. Og det er en rigtig god ide at så lidt af mange omgange, fremfor at så det hele på én gang. Hellere spise ærter løbende over en lang periode, end at have flere end man kan spise i en kort periode. Og ærter skal spises lige på det rigtige tidspunkt, for at smage ultimativt godt.
Jorden skal være arbejdet godt igennem i dybden, inden der sås. Lav en rille, 4-6 cm dyb, vand den og så ærterne med ca. 5 cm’s mellemrum. Man kan eventuelt lægge frøene i blød i max. 12 timer inden såning, for at fremme spiring. Lav gerne dobbeltrækker med ca. 15-20 cm imellem og vil man så mere end to rækker af gangen, så lav god plads mellem dobbeltrækkerne, så man kan komme ind imellem dem, når der skal plukkes af ærterne. Ærter skal have noget at klatre op af: Et bambusstativ, rionet eller andet, der er solidt. Sæt det op allerede ved såning, så det står klar, når planterne kommer op. Har man mange duer eller kragefugle i nabolaget, er det en god ide at dække med fiberdug eller fx løse grene i begyndelsen – de satans duer elsker at grave alle de nysåede ærter op og kragefugle finder plat morskab i at hive småplanterne op.
Ærter er såkaldte ’kvælstoffikserende planter’, dvs at de tilfører jorden kvælstof – oven i købet nok til at dele med naboplanter. Derfor behøver man sjældent at gøde ærter og man kan med fordel så dem sammen med andre afgrøder, som de trives sammen med: Fx spinat, kål, gulerødder, bønner og radiser. Ærter skal ikke gro for tæt ved kartofler og løg. Nogen sol og rigelig vanding er grundvilkårene for en vellykket ærtehøst. Så sørg for at vande i tørre perioder – planterne trives ved det og velvandede ærteplanter angribes ikke så nemt af meldug.
Normalt kan man høste friske ærter ca. 60-70 dage efter såning. Marværter er de almindelige ærter, hvor man kun spiser de runde ærter indeni bælgene, mens man med sukkerærter, mangetout, spiser bælg og det hele, inden frøene i bælgene udvikles. Det er også sukkerærter, der er de bedste, hvis man ønsker at dyrke ærteskud – se disse som et selvstændigt produkt. Dyrker man ærter til tørring, er det bedst at lade bælgene tørre på planten, inden ærterne høstes.
Ærter skal ikke dyrkes på det samme sted år efter år – optimalt bør der gå tre til seks år mellem dyrkning af ærter på samme stykke jord.
Der findes flere forskellige ærtesorter i sortimentet – se de øvrige som selvstændige produkter.
