Boghvede
Fagopyrum
esculentum

Boghvede er for mig forbundet med min barndoms boghvedegrød. En nøddeagtigt smagende grød, som jeg holdt meget af – og så blev den vist også serveret derhjemme, fordi det var meget nem og billig mad. Som et alternativ til risengrød, der var billig og børnene var glade. Og spørg en fynbo: Boghvedegrød er en elsket egnsret – eller har i hvert fald været det tidligere. Nu om dage spiser jeg mest boghvedens små trekantede kerner som topping. De ristes let og er så et lækkert drys på salater, supper eller den populære: ’Professorens grønne grød’. Mange vil også kende den nøddeagtige smag af boghvede fra de franske pandekager fra Bretagne, galettes, der laves på boghvedemel.

Boghvede kan sagtens producere modne frø i Danmark, men medmindre man har en halv mark, vil de færreste nok forsøge at dyrke egen boghvede til at dække et jævnt forbrug i køkkenet. Men selvom man ikke kan producere de store mængder af frø, kan det alligevel være sjovt at dyrke denne kønne og nyttige plante.

Boghvede er en etårig urt, der vokser lidt ranglet op til 60-120 cm. Bladene er bredt pileformede og planten har en lang blomstringstid med mange små, men kønne hvide blomster, ofte med et lyserødt skær. De dufter fortryllende for bier og andre nyttige insekter, som sværmer om boghvedens blomster. Den trekantede frø, nødden, kan minde om en lille fætter til bøgetræets frugt, bog. Har man en ’vild med vilje’-have, kan man sagtens anvende boghveden som en høj og køn, lidt rodet og ranglet sommerblomst.

Udover kommerciel dyrkning i større skala er boghveden dog nok mest anvendt som en god og hurtigtvoksende efterafgrøde i køkkenhaven, når man har høstet de grøntsager, som har nydt godt af jorden hele sommeren. Den forbedrer jordens struktur ved at dens rødder løsner jorden og gør den mindre kompakt. Ved at så en efterafgrøde som boghvede på de bare steder, slipper man for at kæmpe med ukrudtet: dækafgrøden erobrer terrænet og hen mod efteråret graves planten ned i jorden og tilfører dermed næring til køkkenhaven. Andre planter, der er velegnede som efterafgrøde er fx honningurt, kællingetand, esparsette, serradel, almindelig hør, gul lupin, sennep og blodkløver.

Boghvede kan sås direkte på friland fra maj. Er maj måned kold, så træk det lidt: Boghvede vil ha’ varme for at spire. Jorden skal helst være 10 grader, ellers spirer og gror boghveden ikke tilfredsstillende. Til gengæld vil planterne i en lun forsommer vokse hurtigt. Boghvede kan også sås i juli-august, hvor man stadig kan få glæde af dens søde blomstring og udnytte den som efterafgrøde. Boghveden trives i både sol og halvskygge.
Ca. 200 frø pr. pose.