Estragon er måske ikke førstevalget i danske krydderurtebede, men er man blot en smule frankofil vil man vide, at dens let krydrede, lakridsagtige smag er en uundværlig ingrediens i fx berømmede saucer som sauce mousseline, sauce tartare og ikke mindst sauce bearnaise. Ligeledes er estragoneddike en uundværlig smagsgiver for mange kokke. Når der tales estragon er det normalt den franske estragon, der menes. For feinschmeckere er det absolut den med den fineste og mest markante smag. Et lille problem med fransk estragon er blot, at den ikke kan frøformeres – hvilket selvfølgelig er kedeligt for en frøhandler. Derudover er den franske udgave noget mindre hårdfør end den russiske og man må som oftest affinde sig med at dyrke den som etårig, da den sjældent overlever en dansk vinter.
Så ønsker man sig den franske estragon, må man købe som plante – og nok affinde sig med at købe nye hver sæson. Men man kan altså også ty til den russiske fætter, som er knap så markant, lidt mildere i smagen, men som fint kan tilføre maden smagen af estragon.
Russisk estragon stammer fra det centrale og sydlige Rusland, hvor den vokser vildt. Det er en sund og kraftig plante, der kan blive helt op til to meter i højden. Den får aflange, lancetformede blade på grønne stængler, der med årene kan blive træede ved rodfæstet. Det er bladene, eventuelt på helt bløde stængler, der bruges som smagsgiver med lakrids-anisagtige toner. Bladene kan som mange krydderurter tørres, men den friske urt giver den mest intense smag. Udover til de klassiske franske saucer er både den franske og den russiske estragon god til fx fiskeretter, fjerkræ og æg, ligesom den gør sig i kryddersmør og dressinger.
Som mange krydderurter trives estragon på en varm og solrig placering, gerne jævnlig vanding, men den er faktisk ret tørketolerant. Den klarer sig fint igennem en kold vinter og står grøn, så man kan plukke frisk russisk estragon selv i snevejr! Russisk estragon er velegnet at dyrke i en stor krukke eller højbed i almindelig havemuld.
Frø af russisk estragon kan forspires inde fra marts til maj og udplantes i slutningen af maj. Man kan også så direkte på voksestedet i maj-juni. Frøene er bittesmå og kan være lidt svære at håndtere. Bland dem eventuelt med lidt fint sand og drys blandingen ud ovenpå jorden og tryk den let til. Vand forsigtigt - eventuelt ved at spraye med en forstøverflaske - så alle de små frø ikke bliver skyllet væk.
Ca. 100 frø pr. pose.
