Figenbladet græskar menes oprindeligt at stamme fra de kølige bjergegne i Mellem- og Sydamerika og vil derfor også trives fint i vores skandinaviske klima. Planten er i familie med de velkendte græskar, men er alligevel helt sin egen. De fuldt udviklede frugter af figenbladet græskar ligner nærmest en vandmelon, de er ensartet ovale og kan blive ca. 20 cm i diameter og 20-25 cm i længden med en vægt op mod fem-syv kg. Skindet er glat og kan farvemæssigt variere fra cremefarvet til gullig med grønne aftegninger. Græskarkernerne er sorte. Bladenes form har givet den sit navn – de ser ud, som var de plukket af figentræet. På engelsk kaldes dette græskar da også for fig-leaf gourd, ligesom ficifolia i det botaniske navn betyder figenblad.
Som med andre græskar er figenbladet græskar en kraftigt voksende plante, der i sin fulde udstrækning kan vokse fem til 15 meter og give fem til 25 græskar pr. plante. I bl.a. Mexico spiser man både de spæde blade og skud – brug fx de unge blade til dolmades i stedet for vinblade. Som med squash kan de store gule blomster spises. Normalt tilbereder man dem ved at dyppe dem i en let dej og stege dem i rygende varm olie. Serveres straks som en lækkerbisken. Klassisk er det at spise dem som antipasta eller i en risotto. Man kan også farsere dem: Fylde de lukkede blomster med fx mozarella og fintsnittede grøntsager og derefter bage dem møre og sprøde i ovnen.
Plukker man de umodne frugter af figenbladet græskar, mens de er små, er skallen blød og man kan anvende dem, som man normalt bruger courgetter/squash. Lader man græskarrene udvikle sig fuldt på planten, kan de betragtes som vintergræskar: Skallen bliver hård og de kan lægges til tørring og gemmes vinteren over. Lader man figenbladet græskar udvikle sig fuldt ud, får man et noget anderledes resultat end det mere klassiske græskar med det orange frugtkød – og man skal også tænke i andre baner i forhold til anvendelse! Frugtkødet af de figenbladede græskar er lyst, næsten hvidt, og trevlet – lidt i stil med den squash, der kaldes spaghettisquash. Det hvide, trevlede frugtkød er sødligt og anvendes traditionelt i kager, desserter, syltetøj, læskedrikke eller gæres til alkoholiske drikke.
Mest kendt er den mallorcanske marmelade Cabell d'àngel, der kan oversættes til ’englehår’, og laves af det trevlede frugtkød af figenbladet græskar. Frugtkødet koges eller bages ind med sukker og kan smages til med fx kanel eller citronskal. Den let trevlede, søde og gennemsigtige masse kan bruges simpelthen som marmelade på et stykke brød. På Mallorca – og det øvrige Spanien, hvortil englehårsmarmeladen også har spredt sig – anvendes Cabell d'àngel dog oftest som fyld i kager og konfekt. Sødt og snasket på den helt skønne måde!
Som andre græskar kræver figenbladet græskar mange måneder for at udvikle sig fuldt, derfor er det en god ide at forspire indendørs. Sås indendøre fra ca. midten af marts. Sørg for at småplanterne får masser af lys, så de ikke bliver blege og ranglede. Kan man ikke give dem lys nok, må man hellere vente med at forspire til ind i april. Plantes først ud på friland, når temperaturen konstant holder sig over 10 grader. Trives i en varm og meget næringsrig jord, sørg for løbende vanding og gødskning.
Planten fylder meget og kravler gerne lystigt rundt i omgivelserne, så sæt den ikke som nabo til små, sarte grøntsager. Den klatrer hen ad jorden og gerne op ad, hvad den nu kan få fat i med sine slyngtråde. Planten er selvbestøvende, så man behøver kun én af de pladskrævende planter, for at kunne producere frugter. Optimalt bør græskar hænge frit, mens de udvikles, men det kan det være svært at efterkomme med de relativt tunge frugter. Man kan eventuelt lægge lidt halm el.lign. under græskarrene, så de ikke ligger direkte på jorden og dermed risikerer at rådne i vådt vejr. Som nævnt kan de spæde frugter spises som courgetter, men ønsker man fuldt udviklede frugter, kræver det normalt tre-fire måneder fra udplantning. Skallen skal blive hård, før græskarret er modent. Under alle omstændigheder skal græskarrene plukkes, inden den første frost – kan eventuelt færdigmodnes indendøre ved temperaturer over 20-25 grader.
Figenbladet græskar kan behandles som et såkaldt vintergræskar, hvilket betyder, at de under de rette forhold kan opbevares og holde sig i månedsvis – faktisk omtales det flere steder, at de figenbladede græskar kan holde sig i op til et par år! Efter høst bør de tørres i 10-20 dage ved høje temperaturer (25 grader), derefter opbevares de tørt og køligt (10-15 grader), indtil de skal bruges. Frugterne af figenbladet græskar bliver sødere ved lagring – faktisk anbefales det at den spanske englehårsmarmelade, Cabell d'àngel, først laves, når frugterne har været lagret i mindst nogle måneder for at bringe sødmen frem i dem.
Figenbladet græskar dyrkes som andre græskar som etårig. Men i et varmere klima kan planten faktisk dyrkes som flerårig, i så fald kan stammen blive let træagtig. På vore breddegrader vil det dog kræve overvintring i frostfrit drivhus – og særdeles god plads i drivhuset!
Frø af figenbladet græskar er desværre lidt dyrere end andre græskar, så bemærk:
Kun 3 frø pr. pose.
