’Sub Arctic Plenty’ er en meget speciel tomatsort, idet den tåler betydeligt lavere temperaturer end de fleste andre tomater. Navnet siger det: Dette er tomat, der næsten tåler arktiske temperaturer og som alligevel bærer plenty, mange, tomater. Historien om denne ’Sub Arctic Plenty’ fortæller, at den blev udviklet af en canadisk forsker, Dr. Harris, i 40’erne – med det specielle formål at forsyne de amerikanske soldater på Thulebasen med hjemmeavlede tomater! Selvom sorten stammer tilbage til 40’erne, blev den først almindeligt tilgængelig i handlen i 70’erne.
Bor man køligt i Norden – eller hører man bare til dem, der altid får sat de forspirede tomatplanter ud for tidligt, med det resultat, at væksten går i stå – så er ’Sub Arctic Plenty’ det oplagte valg. Ligeledes hvis man bare elsker at kunne høste tomater så tidligt som muligt.
’Sub Arctic Plenty’ tåler kulde, men dog ikke frost. Men planten er meget hårdfør og kan plantes på friland, så snart risikoen for nattefrost er ovre. Tomaterne er små til medium i størrelse, (30-60 gram), røde og mangfoldige og modnes fra tidligt på sæsonen. Ofte vil man fra juni til september kunne høste mere end fire kilo pr. plante. Planterne bliver sjældent højere end ca. 120 cm og er buskagtige i vækstform. Kan dyrkes i krukke eller direkte på friland. Tomaterne er velsmagende med relativt lavt syreindhold.
Forvent ca. 49-60 dage fra såning til første høst.
Ca. 10 frø pr. pose.
Sådan sår du tomater
Tomater forspires indendøre i februar-marts. Såtidspunkt afhænger af dine muligheder for udplantning. Skal tomatplanterne plantes ud i drivhus eller en lun udestue, kan du så allerede medio februar/primo marts, for derefter at plante ud i drivhus el.lign. omkring den 1. maj. Skal tomatplanterne plantes ud på friland, bør man vente med at så til ca. midt i marts, for derefter at plante ud i slutningen af maj.
Tomatfrø sås i en lille potte, plantebakke el.lign. og stilles lunt i et lyst vindue, gerne sydvendt. Så- og priklejord er velegnet, eller man kan blande sin egen jord af kompostjord iblandet ca. 1/3 sand. Frøene sås i ca. 1 cm's dybde og den let fugtige jord trykkes til, så frøet har god jordkontakt. De nysåede frø skal have varme (20-25 grader) om dagen, men tager ikke skade af natsænkning til ca. 15 grader. Hvis du dyrker flere forskellige sorter af tomat, så husk at sætte skilt ved de enkelte såpotter!
Tomatfrø spirer forholdsvis hurtigt, normalt inden for 5-15 dage. Når det første hold rigtige blade (ikke kimblade) er dannet, kan man prikle/potte småplanterne over i lidt større potter. Dette er normalt et par uger efter såning. Tomatplanterne skal pottes om i større potter et par gange i løbet af de næste par måneder. Det er ikke nogen god ide at så i den blivende potte, da jorden nemt klasker sammen, når der vandes gennem længere tid, uden at der er megen rodvækst i potten.
Efter prikling i potter er det en god ide, om muligt, at sætte de små planter køligere ved 16–18° C. Hvis planterne får for megen varme i forhold til lys, bliver de nemlig let ranglede. Lys er i det hele taget essentielt for tomatplanter. Får de for lidt lys, vil de give en sen blomstring og dermed en sen førstehøst.
Tomater har brug for næring, bliver løvet for lysegrønt er det tegn på kvælstofmangel. Nogle vander med købegødning, andre køber tangekstrakt, andre igen laver deres eget udtræk af fx brændenælde og kulsukkerrod. Valg af gødning må bero på ens egen overbevisning.
Efter nogle omplantninger til større og større potter er tomatplanterne, efter et par måneder indendøre, klar til udplantning - afpas som nævnt tidspunktet efter, om der plantes på friland eller i drivhus. Pas dog på med at sætte dem ud for tidligt - tomatplanter tåler end ikke en snert af frost og kommer temperaturen under 8 grader, går de i stå i væksten og vil sjældent kunne blive til ordentlige planter derefter.
Man kan sagtens få gode resultater af tomater, selvom man ikke har drivhus. Skal man dyrke dem på friland, er det en god ide at plante dem op ad en husmur, der vil udstråle dagens varme om natten og dermed fremme tomatplanternes udvikling. Et lunt hjørne af en altan, en tagterrasse el.lign. er osse fine voksesteder - og mindre tomater kan også med held dyrkes i en lys vindueskarm.
Tomatplanter bør aldrig tørre ud, hverken som små eller som fuldvoksne planter. Det er en god ide at fjerne sideskud i bladhjørner for at styre plantens vækst. Tomatplanter har brug for opbinding eller en støttepind for ikke at vælte, når de bliver store og fulde af tungthængende frugter. Tomater er selvbestøvende - man kan give planten en smule hjælp ved at ryste den eller bruse den over med vand. Herefter vil frugterne udvikle sig. De fleste sorter af tomater producerer frugter hele sommeren, til kulden begynder at sætte ind.
Langt de fleste tomater smager først virkelig godt, når de er fuldmodne. Lad dem derfor sidde på planterne og pluk dem først, når de er helt modne. Tomater tåler dog som sagt ikke frost, så sæsonens sidste tomater kan plukkes grønne og lægges til modning i vindueskarmen.
