Romainesalater har aflange, opretvoksende blade, der danner et højt hovede. Bladene har tykke, sprøde midterribber og en god smag. Romainesalat kaldes ved mange forskellige navne: Cossalat, romersk salat, hjertesalat eller bindsalat. Uanset navnet er det en virkelig god salat til blandede salater og tunge dressinger, fordi bladene har hold og bid og ikke så let klasker sammen. Romainesalat er den type salat, der bruges til den velkendte Caesar Salad. De har en anelse bitterhed, hvilket giver god smag til en salat.
Denne sort af romainesalat, ’Lobjoits Green’, er en gammel sort, der har været dyrket i England siden 1790 - det der på engelsk kaldes heirloom. Den er en af englændernes absolut foretrukne sorter af romainesalat og blev i 1993 tildelt det engelske haveselskab, Royal Horticultural Society's medalje, Award of Garden Merit.
’Lobjoits Green’ er en anelse mindre og mere kompakt end de fleste romainesalater - hovedet bliver ca. 20 cm højt. Bladene er lækre og lysegrønne, let krøllede med intens smag og sprødhed. ’Lobjoits Green’ tåler en del sommervarme uden at gå i stok.
Ca. 60-65 dage fra såning til høst.
Ca. 100 frø pr. pose.
Om salat
Salat er noget af det mest tilfredsstillende at dyrke. Det er ret nemt: Salatfrø vil rigtig gerne spire og vokse og gøre sig fortjent til at komme i salatskålen. Og salat er virkelig en af køkkenhavens stjerner, hvor der er himmelvid forskel i både pris og kvalitet på det dyre plastindpakkede salathoved af standardudgaven i supermarkedets grøntafdeling og så på det væld af friske blade og hoveder, som man kan plukke frisk fra jord, hvis man har sit eget salatbed.
Vi bruger ordet 'salat' om alle de forskellige slags blade, der kan kommes i en salatskål og salat er derfor et vidt begreb. Typer af cikorie, endive, rucola, babyleaves af fx asiatiske grøntsager, spinater og meget andet benævnes ofte som salat. Egentlig salat – med det botaniske navn Lactuca sativa - hedder faktsk havesalat og omfatter et hav af forskellige sorter med en utrolig variation i farve, facon og smag. Ofte er udvalget af salat i butikkerne begrænset til hovedsalat og iceberg. Og selvom der kan siges pæne ting om disse to, så er salatverdenen så meget større, så har man et lille stykke jord, er det værd at anlægge et salatbed, hvor man sår små portioner af forskellige sorter løbende henover sæsonen. ’Lidt, men tit’ er nøglen til det vellykkede salateventyr!
Salat kan spire ved lave temperaturer og tåler en smule frost, så den kan sås på friland fra ca. 1. april. Man kan også forspire inde fra marts, men det er sjældent umagen værd. Er der god plads i drivhuset, kan det dog være fristende at så en portion blandede salater til udplantning hen i april. På friland sås frøene tyndt i riller, 3-4 frø pr. 20 cm. Tynd senere ud til kun én plante for hver 20-30 cm (spis endelig de små udtyndede planter). Salat udvikler sig til fulde hoveder på 60-80 dage – derefter begynder de at gå i stok og smager ikke længere godt. Derfor er der ingen mening i at så alle sine salatfrø på samme tid, for så får man alt for meget salat på ét tidspunkt og derefter har man stort set uspiselige planter, der er gået i stok. Hvis man sår en mindre portion – gerne af forskellige sorter – ca. hver 14. dag fra april til begyndelsen af august, så kan man plukke frisk salat i haven fra maj til september. Salat spirer allerbedst ved 14-18 grader og dårligt eller slet ikke, hvis temperaturen kommer over 20-22 grader – men de temperaturer passer normalt også fint med en dansk sommer.
Salat bryder sig heller ikke om alt for megen varme, når den vokser. Et sted med delvis sol/let skygge er ideelt midt på sommeren – har man god plads i køkkenhaven, kan man eventuelt dyrke salat i et bed med fuld sol om foråret og efteråret. Salat må aldrig mangle vand, for så bliver smagen bitter og planterne går i stå i væksten.
Salat fås i mange forskellige sorter – se de forskellige som selvstændige produkter.
