'Royal Snow' er en virkelig smuk sukkerært med mange gode kvaliteter. 'Royal Snow' er ikke en F1-sort, men fremkommet ved traditionel forædling. Det har tidligere været svært at skaffe gode sorter af sukkerærter med lilla bælge, som ikke var F1, men 'Royal Snow' opfylder kravene til både smag, udseende, vækst og modstandsdygtighed over for utøj.
'Royal Snow' giver mellemhøje, sunde planter med stor modstandsdygtighed over for meldug, som ellers tit kan være en plage for ærtedyrkere. Blomsterne er totalt yndige med deres spil i rosa, lilla og hvide nuancer. Og så er de spiselige - et drys af disse blomster liver op på enhver salatskål. Husk blot at efterlade rigeligt med blomster på planten, så der også kan udvikles bælge.
Bælgene er mørklilla og ser skønne ud mod det blå-grønne ærteløv. Med sukkerærter - også kaldet mangetout - spiser man hele bælgen med de små, uudviklede frø indeni. Pluk bælgene, mens de er friske og stort set helt flade. Ærterne indeni bælgene udvikler sig hos 'Royal Snow' langsomt, hvilket er en kvalitet for sukkerærter, for så kan man høste af de flade og lækre mangetout-bælge over en længere periode. De smager dog allerbedst spæde – og jo flere bælge man plukker, jo flere nye blomster og dermed bælge sætter planterne.
Planten af 'Royal Snow' er en pryd i urtehaven. Den er mellemhøj, ca. 90-130 cm høj, sund og rigtbærende. Den skal have noget at vokse og klatre op ad.
Sukkerærter kan spises rå, dampes let eller lynsteges. De mørklilla 'Royal Snow'-bælge mister noget af farven ved tilberedning, så det er oplagt at spise dem rå i sommerens salater el.lign. Nøjes man med en kort lynstegning i fx wokmad, vil de også kunne bevare en del af kuløren. Og så kan man gå og gnaske af dem, når man er i køkkenhaven – det rene slik af den sunde slags! Skulle man ikke nå at spise dem alle som friske, er de også velegnede til frysning.
'Royal Snow' erstatter sorten 'Shiraz'.
Ca. 60-75 dage fra såning til høst.
Ca. 40 frø pr. pose.
Om ærter
’Det så’en nogle små grønne nogen’, lød svaret med barnlig humor, når kammeraten i skolen havde drævet for meget på spørgsmålet ’Hvad er der?’, så det i stedet kom til at lyde som ’Hva’ ærter?’. Vi var vældig morsomme, synes vi selv. Men svaret på spørgsmålet ’Hvad er ærter’ er meget mere, end at det er nogle små grønne nogen!
Ærter er noget af det lækreste, man kan dyrke i sin have – og en af de bedste afgrøder, som man kan forestille sig at gå i bedet og spise direkte af. Mange, der dyrker ærter, vil opleve, at afgrøden sjældent når helt ind til køkken og spisebord, men bliver spist direkte fra bedet. Og små grønne ærter er da også en af naturens bedre opfindelser – som perler i en østers ligger de små, runde delikatesser på rad og række, beskyttet i deres bælg.
Friske ærter skal spises, når de har den helt rigtige størrelse – hverken for store eller for små. Og allerbedst smager de helt friske, direkte fra planten. Selv i højsæsonen, hvor vi kan købe relativt friske ærter, vil de ofte være høstet for 1-2 dage siden – og det går udover smag og sprødhed. Så dyrk ærter for at spise dem så friske som muligt og smovs i dem, mens de er der – så kan man altid hente vinterens ærter fra supermarkedets frysedisk.
Ærter er en af de allerældste kulturplanter, som vi ved, at mennesket har dyrket. Fra Mellemøsten er der gjort fund, der viser at folk her har dyrket ærter for op imod 10.000 år siden. Det ér af da noget af et historisk vingesus, der vil blæse om en, når man går og sysler om sit ærtebed. I årtusinder har ærter mest været dyrket for at bælge dem og tørre frøene. Vi kan i dag slet ikke forestille os, hvor vigtig en kvalitet det var ved en afgrøde, at den kunne gemmes og bruges senere, når årstidernes skiften eller krig, dårlig høst eller andre ulykker gjorde, at man ikke kunne høste friskt. Det var dengang før kummefryseren. Først op i 15-1600 tallet findes der oplysninger om at grønne ærter, som vi kender dem, og sukkerærter blev en del af kosten.
Ærter er faktisk nemme at dyrke. Men selvfølgelig er der forhindringer - og detaljerede beskrivelser af hvad man skal gøre og hvad man ikke skal gøre og alt det, der kan gå galt, kan tage pippet fra en uerfaren ærtedyrker. Det er der ingen grund til. Der er skrevet meget om ærtedyrkning og vil man vide det hele, så tag en af de gode havebøger ned fra hylden eller sus en tur ud på nettet. Men de fleste vil med succes kunne dyrke ærter med disse hovedprincipper:
Ærter kan sås fra ca. midt i april til midt i juni – ærter kan spire ved temperaturer fra ca. fem til 23 grader. Og det er en rigtig god ide at så lidt af mange omgange, fremfor at så det hele på én gang. Hellere spise ærter løbende over en lang periode, end at have flere end man kan spise i en kort periode. Og ærter skal spises lige på det rigtige tidspunkt, for at smage ultimativt godt.
Jorden skal være arbejdet godt igennem i dybden, inden der sås. Lav en rille, 4-6 cm dyb, vand den og så ærterne med ca. 5 cm’s mellemrum. Man kan eventuelt lægge frøene i blød i max. 12 timer inden såning, for at fremme spiring. Lav gerne dobbeltrækker med ca. 15-20 cm imellem og vil man så mere end to rækker af gangen, så lav god plads mellem dobbeltrækkerne, så man kan komme ind imellem dem, når der skal plukkes af ærterne. Ærter skal have noget at klatre op af: Et bambusstativ, rionet eller andet, der er solidt. Sæt det op allerede ved såning, så det står klar, når planterne kommer op. Har man mange duer eller kragefugle i nabolaget, er det en god ide at dække med fiberdug eller fx løse grene i begyndelsen – de satans duer elsker at grave alle de nysåede ærter op og kragefugle finder plat morskab i at hive småplanterne op.
Ærter er såkaldte ’kvælstoffikserende planter’, dvs at de tilfører jorden kvælstof – oven i købet nok til at dele med naboplanter. Derfor behøver man sjældent at gøde ærter og man kan med fordel så dem sammen med andre afgrøder, som de trives sammen med: Fx spinat, kål, gulerødder, bønner og radiser. Ærter skal ikke gro for tæt ved kartofler og løg. Nogen sol og rigelig vanding er grundvilkårene for en vellykket ærtehøst. Så sørg for at vande i tørre perioder – planterne trives ved det og velvandede ærteplanter angribes ikke så nemt af meldug.
Normalt kan man høste ærter ca. 60-70 dage efter såning. Marværter er de almindelige ærter, hvor man kun spiser de runde ærter indeni bælgene, mens man med sukkerærter, mangetout, spiser bælg og det hele, inden frøene i bælgene udvikles. Det er også sukkerærter, der er de bedste, hvis man ønsker at dyrke ærteskud – se disse som et selvstændigt produkt.
Ærter skal ikke dyrkes på det samme sted år efter år – optimalt bør der gå tre til seks år mellem dyrkning af ærter på samme stykke jord.
Der findes flere forskellige ærtesorter i sortimentet – se de øvrige som selvstændige produkter.
