Erba stella hedder denne bladgrøntsag, når italienerne køber den på deres lokale marked. Minutina er navnet, når hippe new yorkere går på Farmers Market på Union Square, hvor avlere fra oplandet tilbyder det friskeste grønt og den nyeste trend på madscenen. Og fliget vejbred hedder den, når jeg slår op i min store nordiske flora, der trods alle dens fortræffeligheder ikke skriver noget om denne lille urts spiselighed. Derimod skulle den efter sigende være omtalt som grøntsag i Italien helt tilbage i år 1586. Og når italienerne og de lige så madglade new yorkere har taget den til sig som bladgrøntsag, så kan vi andre osse. Og så glæde os over, at det faktisk er en sand nordisk urt, der er velegnet til vinterdyrkning.
Erba stella er det smukke italienske tilnavn. Det betyder stjernegræs og beskriver så fint plantens udseende: En stjerneformet roset med slanke, grønne, let takkede blade. Som fliget vejbred er den ret almindelig langs kyster i det meste af Danmark og sydlige Sverige. Den vokser på åben, saltholdig bund, på strandvolde og skrænter. Kær plante, mange navne, men her vil jeg nedenfor overvejende kalde den minutina.
Bladene på den stjerneformede plante har en sprød konsistens med dens let sukkulente blade. Smagen er mild, let saltet med et nøddeagtigt strejf. Oplagt er det at bruge de friske blade af minutina i salatskålen, fx i en avokadosalat. Den kan bruges til pesto, drysses frisk over ovnbagte rødbeder eller gives en kort sautering i olivenolie, sammen med fx slikærter, citronskal og et drej på peberkværnen.
Minutina er flerårig, men betragtes ofte som et- eller toårig, når den dyrkes. Planten er relativ flad med blomstring på op til 15 cm høje blomsterstængler, blomsten er gullige støvknapper i juli og august. Som med mange bladplanter smager løvet bedst inden blomstring.
Minutina er en plante, der trives godt i kølighed. Frøene kan spire ved temperaturer helt ned fra omkring 7 grader til op midt i tyverne. Man kan dels så den ude i det tidlige forår, fra omkring marts. Eller man kan så den sensommer/efterår, fra omkring midten af august og i de kommende par måneder. Dermed kan den bidrage med friskt grønt uden for den sædvanlige salatsæson.
Frøene er bittesmå og kan være lidt svære at håndtere. Bland dem eventuelt med lidt fint sand eller såmuld og drys blandingen ud ovenpå jorden og tryk den let til. Vand forsigtigt - eventuelt ved at spraye med en forstøverflaske - så alle de små frø ikke bliver skyllet væk. Det er bedst at så i en potte, kasse el.lign. sår man direkte på friland vil der være et meget stort spild. Normalt vil frøene spire i løbet af to til 15 dage. Når småplanterne er til at håndtere, kan de plantes ud på rækker på friland, sæt dem med 20-25 cms afstand. Ved efterårssåning kan man også sætte dem i en kold mistbænk eller drivhus blot skal det være et sted, der er til at komme til efterår/vinter. Minutina kan også dyrkes i krukke.
Når bladene på minutinaen når 12-15 cm i længde, kan man begynde at høste af den. Det gøres ved at man skærer de sprøde blade af tæt på rosettens midte, men uden at beskadige basen. Dermed kan planten skyde nye blade og man kan høste flere gange af samme plante. Trives i fuld sol eller let skygge, lad ikke jorden tørre ud. Planten tåler nogen frost og vil ofte kunne overvintre på friland eller i det vinterkolde drivhus, for derefter at skyde nye, friske blade i det tidlige forår.
Ca. 100 frø pr. pose.
