Moringa eller peberrodstræ er et hurtigtvoksende træ, som oprindeligt stammer fra Indien, men som nu dyrkes over store dele af bl.a. Asien og Afrika. Det udnævnes undertiden til et mirakeltræ, fordi det rummer virkelig mange gode egenskaber og det markedsføres som en metode til at bekæmpe fattigdom og fejlernæring i især tørre områder, hvor det kan være svært at skaffe føde nok. Stort set alle dele af moringatræet er nemlig spiselige og især blade og frø er meget næringsrige. De friske grønne blade kan anvendes som bladgrønsag, de velduftende, hvide blomster er spiselige, de lange, umodne frøbælge kan spises som grønne bønner, de store umodne frø ristes som nødder og roden er peberrodsagtig. Udover at være menneskeføde, anvendes de proteinrige blade også til husdyrføde. Derudover kan der udvindes næringsrig olie af træet, mens de knuste frø kan bruges til at rense urent vand til drikkevand.
Plantens mange spiselige dele bruges forskelligt i forskellige egne. De lange tynde, bønnelignende frugter kaldes drumsticks, trommestikker, og er populære i Indien og Bangladesh, hvor man skærer dem i mindre stykker og bruger dem i curries, i dal og lignende linsesupper, samt en klassisk ret af mosede grøntsager, bharta. Lykkedes det at producere frøbælge på ens plante, skal man endelig sørge for at høste dem, mens de er unge, umodne og bløde. Får de lov til at blive for store, bliver de nemlig træede og uspiselige. Smagen af de unge drumsticks beskrives som havende toner af asparges og grønne bønner, dog med en lidt sødligere smag, som stammer fra de umodne frø indeni. Lader man de unge frøbælge vokse videre i stedet for at høste dem, vil de udvikle sig og danne de store frø, der sidder på række indeni bælgene.
Bladene bruges fx i det filippinske køkken i en suppe kaldet tinola - her kendes moringa i øvrigt som malungai. Bladene kan bruges friske som krydderurt eller tørres og stødes til et grønt krydderi. Man kan også bruge både de friske og de tørrede blade i te.
De fleste dele af moringatræet er meget næringsrige og moringa har traditionelt været brugt i naturmedicin, bl.a. i ayurvedisk medicin. Også den moderne helseindustri har fået kig på planten. Pulver af moringa kan købes i helsekostbutikker og markedsføres ofte under det fængende, men også noget intetsigende begreb, superfood. Dog er der ingen tvivl om, at moringa i områder af verden, hvor det kniber med at skaffe nok næringsrig mad, kan bidrage til folkesundheden.
I sin tropiske habitat kan moringatræet blive 10-12 meter højt, hos os må vi nøjes med at dyrke det i krukke, som en stueplante eller et lille træ til drivhuset eller i sommertiden i et lunt hjørne af terrassen. Det er et kønt, løvfældende træ med lysegrønt, fliget løv og honningduftende hvidgule blomster først på sommeren. Som det tropiske træ, det er, skal det placeres så lunt som muligt i vækstsæsonen, mens det bør gives en kølig hvileperiode fra oktober til marts-april. Træet er hurtigtvoksende og selv fra frø, kan man i løbet af et par sæsoner få sig et pænt lille træ det siges at moringa i sin naturlige habitat kan vokse to meter på tre måneder! Gror det for frodigt, beskærer man det blot: Medmindre man har en større vinterhave, vil de fleste sikkert foretrække at holde det i størrelsen en meter til halvanden. Holder af en lys og lun vokseplads, men er ellers ikke krævende. Tåler en del udtørring, men derimod ikke overvanding.
Moringa sås varmt indendøre, gerne ved 25-30 grader. Principielt kan man så hele året, men med mindre man bruger kunstigt lys, kan det knibe med at give planten nok dagslys, hvis man sår i efterårs- eller vintermånederne. Læg de store frø i blød i 24 timer og så dem derefter ca. to cm dybt. Brug gerne en relativ stor potte, da planterne som nævnt er hurtigvoksende og ikke vilde med for mange omplantninger. Står såpotten varmt nok, vil frøene for det meste spire inden for en uge eller to.
Har man svært ved at få liv i frøene, kan man også forsøge sig med en anden metode: Læg frøene i blød i 24 timer og placér dem derefter imellem nogle lag af fugtet køkkenrulle på en tallerken el.lign. Læg 3-4 lag underst, placér frøene og dæk med yderligere et par lag køkkenrulle. Vær opmærksom på, at papiret holdes fugtigt, men ikke gennemblødt. Sæt tallerkenen lunt igen gerne ved 25-30 grader og så skulle frøene gerne begynde at spire i løbet af en uge eller to. Herefter placeres de spirede frø meget forsigtigt, så de sarte spirer ikke skades i en-to cms dybde i en stor potte. Dækkes forsigtigt med såmuld og i løbet af få dage vil spirerne mase sig op gennem jordoverfladen.
8 frø pr. pose.
