Majroe har traditionelt har været en velkendt grøntsag i danske køkkenhaver, men den har været gået lidt i glemmebogen. Hvor mange af de yngre generationer har mon nogen sinde smagt fx stuvede majroer? Som mange andre medlemmer af kålfamilien er også majroer heldigvis ved at få en renæssance – og man behøver ikke at stuve dem! Men man skal unde sig selv at dyrke den utrolig nemme, hurtigvoksende og delikate grøntsag, der er meget anvendelig i køkkenet!
Sprød og delikat, som den er, egner majroe sig både til at blive spist rå og ikke mindst lynstegt i wokretter og stirfries. Rødderne er runde og glatte. Denne sort, ’Milan’, giver hvide rødder, hvor den øverste del af majroen er lilla. Toppen er indbydende grøn. Roden skubber sig op og ofte vil den lilla del af majroen vokse helt eller delvist ovenpå jordoverfladen. ’Milan’ er en gammel sort, en såkaldt ’heirloom’, der kan dateres tilbage til 1888.
Majroe er saftig og sprød med masser af crunch og en delikat sødlig smag. Snitter man dem i ganske tynde stænger er rødderne lækre som rå – brug dem fx som snack og dyp dem i en peanutbuttersauce med soya, honning, chili og limesaft. Eller put de tynde strimler i salaten – hvor man i øvrigt også kan bruge bladene. Lynstegt passer de snittede eller kvartdelte majroer godt sammen med fx miso, de er velegnede i alle typer stirfries og som fyld i hjemmelavede forårsruller, eventuelt i rispapir. Man tilsætte dem til en indisk curry, eller stege dem superkort ved høj varme og vende dem i honning, soya og chilisovs. Hertil kan man eventuelt tilsætte majroens spæde blade, blancherede og snittede. Er man med på fermenteringsbølgen, kan majroe også indgå i fx kimchi, mælkesyregærede grøntsager. Bladene kan sauteres og passer godt til fx æggeretter. Anvendelsesmulighederne er næsten uendelige – har man majroe i sin have, kan den nemt blive en basis- og yndlingsgrøntsag.
Majroe er en virkelig nem og meget hurtigvoksende grøntsag. En af de afgrøder, som oplagt bør indgå i børnenes have, fordi den er nem og hurtigt giver resultat. Man kan så første omgang majroe direkte på friland i marts-maj. Frøene kan spire ved temperaturer fra 10 til 30 grader. Fra såning til høst regner man typisk 30-50 dage, men vent endelig ikke for længe med at høste: Majroe er absolut lækrest, mens de runde rødder er små og friske! En diameter på fem til otte cm - ikke meget større end en bordtennisbold - er normalt det ideelle. Det er en god ide at så mindst to hold hen over sæsonen for at sprede høstperioden. Andet hold sås typisk omkring juli-august – ofte passer det også med, at der på det tidspunkt bliver lidt plads i køkkenhaven, så de hvid-lilla rødder kan fungere som mellem- eller efterafgrøde. Et tidligt og et sent hold majroe passer også godt med, at rødderne ikke er vilde med, at det bliver alt for varmt! Men ellers er majroe på ingen måde krævende: Ikke for varmt og meget regelmæssig vanding, så kvitterer de lynhurtigt med lækre rødder.
Denne sort af majroe, ’Milan’, giver hvide rødder, hvis øverste del er lilla. Majroe findes også i en sort, ’Snowball’, der giver hvide rødder. Derudover er der også en japansk version af majroe, kaldet hakurei eller Tokyo-majroe. Find frø af disse som selvstændige produkter.
Min. 100 frø pr. pose.
