Sukkerrod er en gammel, næsten glemt grøntsag, som igen er ved at være en eftertragtet delikatesse. Sukkerrod havde sin storhedstid i Europa i 1500-1600 tallet, før kartoflen vandt indpas og fortrængte sukkerroden. Det er en flerårig plante, der mestendels dyrkes for sit underjordiske knippe af tynde, hvide rødder, der har en let og fin smag – som en sødlig mellemting mellem gulerod og persillerod. De friske forårsskud er dog også spiselige.
Sukkerrod stammer oprindeligt fra Kina, men har været dyrket i Europa i århundreder – den findes omtalt som køkkenurt i England allerede i 1548. En franskmand, Olivier de Serres, udgav i år 1600 bogen Théâtre d'Agriculture (der løseligt kan oversættes til ‘Kunsten at dyrke have’), der blev en populær håndbog for franske havedyrkere og mindre bønder i 1700 tallet. Heri beretter han om, hvordan sukkerrod, chervis på fransk, var almindeligt dyrket i de franske køkkenhaver, og han beskriver roden af chervis som ”den sødeste, hvideste og mest delikate” blandt rodfrugter.
Sukkerrod er en skærmplante, der får høje, hvide blomsterskærme – blomstring i juli-august. Bladene er glatte og fjersnitdelte – både blade og planten i det hele taget kan minde lidt om løvstikke. Men det er det store, underjordiske bundt af 15-20 cm lange, hvide rødder, der er kulinarisk interessant. Man kan spise dem rå, hvor de har en sødlig, let nøddeagtig smag. Mest almindeligt er det dog at give rødderne en let tilberedning – de kan dampes, braiseres eller lynsteges. Helt enkelt og lækkert er det at skære de tynde rødder i skiver eller 5-10 cm lange stykker, riste dem i smør og krydre med flagesalt, friskkværnet peber og en gavmild håndfuld krydderurter efter smag. Rødderne kan råsteges med andre rodfrugter eller smørdampes som asparges. Sukkerrødderne kan også eddikesyltes til et sødt-syrligt tilbehør.
Rødderne behøver sjældent at blive skrællet – og det er også synd, for der forsvinder simpelthen for meget af de i forvejen tynde rødder, hvis de skrælles. I stedet nøjes man med at skrubbe dem rene. Selv da giver de tynde rødder ikke et kæmpe udbytte, snarere er sukkeroden en fin og delikat grøntsag for feinschmeckere. En gammel nordjysk talemåde siger, at ’Fattigfolk får ikke sukkerrod, de må nøjes med peberrod’.
Rødderne af sukkerrod høstes efterår-vinter, men allerede om foråret kan man høste nogle af de unge forårsskud over jorden – de er velsmagende og kan spises rå, dampes let eller lynsteges, som man gør med friske bambusskud. Sukkerindholdet i sukkerrod er så stort, 6-8 pct., at rødderne tidligere har været anvendt til fremstilling af alkoholiske drikke. De ristede rødder har også været anvendt som kaffeerstatning ligesom rødderne af cikorie.
Sukkerrod er en nem plante at dyrke. Den er flerårig og hårdfør samt meget nem at opformere med knolde eller skud, så man kan have den i haven i årevis, når man først har haft succes med sin første sæson af frøformering.
Frøene sås indendøre om foråret, fra midten af marts og en måneds tid frem. Småplanterne kan plantes ud på friland ca. midt i maj. Er de kommet ordentlig i groning, tåler de selv på dette tidlige stadie normalt et let strejf af frost. Man kan også så direkte i rækker på friland. Hvad enten man udplanter eller sår direkte, skal der regnes ca. 30 cm mellem planterne. Sukkerrod trives på en næringsrig og løs jord. Bedst i fuld sol eller kun let skygge, sørg for at vande i tørre perioder. Løvet kan vokse til over en meter i højden. Hvis man i løbet af sommeren fjerner blomsterstænglerne, inden de går i knop, får planten mere energi til at udvikle rødderne – men så får man altså heller ikke de ganske kønne, hvide skærmblomster.
Man kan høste af sukkerrod fra hen på efteråret, når toppen begynder at visne ned, og fremefter. Medmindre jorden er frossen, kan man løbende høste af sukkerroden i vintermånederne. Rødderne holder sig bedst ved at blive i jorden, indtil de skal bruges. Ved høst graves en plante op, hvorefter man brækker de kødfulde rødder af. Gå efter de tynde af rødderne - nogle af de tykke, men langt fra alle, kan have en træet kerne. Dette er mere udtalt, hvis planterne har manglet vand i løbet af vækstsæsonen. Hvis man vil holde liv i de samme planter år efter år, skal man nøjes med at høste to tredjedele af den enkelte plantes rødder. Planten med de resterende rødder sættes ned igen og jorden stampes godt fast omkring den – herefter kan den klare vinteren og vil skyde igen til foråret.
Det er også meget nemt at lave nye planter af sukkerrod ved at dele planterne eller plante rodstykker, der så kan skyde om foråret og udvikle sig til nye planter. Eller man kan om foråret brække de nye skud af - de skal have fået deres egne små rødder - og plante dem.
Sukkerroden kan også sås direkte på friland om efteråret, men frøene er meget små og ret dyre, og man risikerer, at spildet bliver for stort. Ønsker man at så om efteråret, er det bedre at gøre det i plantekasser el.lign.
Ca. 20 frø pr. pose.
