Bladkål adskiller sig fra de fleste kåltyper ved at være flerårig. De kål, vi dyrker i vore køkkenhaver, er normalt toårige planter og vi spiser dem i deres første leveår, inden de ellers ville gå i blomst og dø på andetåret. Bladkål er derimod, ligesom den vildtvoksende strandkål, en flerårig kål, hvor man aldrig høster hele planten. Man plukker af de store blade og lader planten vokse videre. Bladkål danner ikke hoveder, men vokser snarere som grønkål med en stængel, hvorpå de store, irgrønne og skeformede blade sidder. Planten kan danne nye blade i stedet for de blade, man plukker af.
Der er ikke nogen stor tradition for bladkål i Danmark, men tager man til Portugal eller de amerikanske sydstater er bladkål en vigtig ingrediens i den klassiske madlavning. I Portugal er bladkålen, couve galega eller couve tronchuda, som den kaldes på de kanter, først og fremmest hovedingrediens i, hvad der nærmest kan betegnes som Portugals nationalret: Caldo verde - der direkte oversat betyder ’grøn suppe’. Hvis man på dansk finder opskrifter på portugisisk kålsuppe, foreslås den ofte lavet på grønkål, men den rigtige kål til Caldo verde er denne bladkål. Bl.a. fordi kålen kun skal koge i ganske få minutter, er grønkål faktisk ikke velegnet til denne kålsuppe. Caldo verde tilberedes ved at koge kartofler, løg og eventuelt hvidløg i en god bouillon – enten koges de blot ud eller de kan pureres med en blender. Olivenolie tilsættes, suppen bringes i kog og så tilsættes meget fint snittet bladkål, couve galega, der skal koges med i blot 3-4 minutter. Suppen smages til, giv den eventuelt en sjat eddike. Anrettes i suppetallerkner med en skive god chorizopølse og grønt på toppen. Spises med godt brød til - i det nordlige Portugal er det ofte majsbrød, der serveres til.
I USA kender man bladkålen som Collard Greens og den er en vigtig bestanddel i, hvad der betegnes som Soul Food - et køkken dyrket særligt i den afro-amerikanske kultur i Sydstaterne. Har man en kogebog med Soul Food eller Cajun Food vil man næsten sikkert støde på Collard Greens som en vigtig ingrediens – og så er det jo godt at have et par bladkål stående i haven! Navnet ’collard’ er udledt af ordet ’colewort’ – kålurt.
De store blade af bladkålen har en mild kålsmag og er gode at spise både rå og tilberedte, generelt kan man anvende dem, som man bruger spidskål. De store blade med hvide ribber er oplagte at blanchere og bruge til at lave kåldolmere med lækkert fyld.
Bladkål dyrkes stort set som grønkål. Da bladkål er en pluk-og-kom-igen plante, behøver man ikke mange planter – for de fleste husholdninger vil tre-fem planter være rigeligt. Frøene sås direkte på voksestedet i maj-juni – beregn ca. 50 cm mellem planterne. Frøene kan også forspires inde i marts-april og plantes ud på friland fra maj. Trives bedst i en let og muldet jord, sørg for at vande i tørre perioder. Og så skal planterne have noget gødning nogle gange i løbet af vækstsæsonen. Helt optimalt er det, hvis man har gravet noget møg ned på voksestedet allerede efteråret før, men har man ikke lige fået gjort det, så skal man blot tilføre gødning, mens kålen vokser.
Som andre kål er bladkål faktisk en relativ nem grøntsag at dyrke. Men den har én virkelig alvorlig fjende: Sultne kållarver! I løbet af sæsonen skal man holde et skarpt øje med de ellers ganske yndige kålsommerfugle, som vil lægge deres æg i den dejlige bladkål. De satans kållarver kan nemlig nemt sætte et kålbed til livs på ganske kort tid. Man kan holde dem væk med hermetisk sluttende fiberdug, men det er både særdeles upraktisk og ikke særlig kønt. Og lad os blot indrømme det: En del af fornøjelsen ved at dyrke kål er, at de ser så smukke og livskraftige ud i køkkenhaven! Så man må holde udkig efter kålsommerfugle og deres larver – og straks fjerne bæsterne, hvis de har nået at klække på ens kålplanter. Man kan også sprøjte med et biologisk produkt med bakterien bacillus thuringiensis - det er effektivt og godkendt også til økologisk avl. Da kålsommerfugle lægger nye æg over en lang periode, skal behandlingen gentages med jævne mellemrum. Selvom det skulle lykkes kållarver at spise en stor del af planten, vil der dog fortsat komme nye blade på bladkålen.
Bladkål vokser forholdsvis hurtigt og ofte kan man begynde at plukke de første blade 50-60 dage efter såning. Bladkål trives som de fleste kålplanter med køligt, tempereret vejr, men man skal have i tankerne, at denne kål har sin oprindelse i Portugal og den er ikke fuldt hårdfør i Danmark, hvis vinteren strenges. Man kan vælge enten at dyrke den som etårig grøntsag, som vi gør med andre kål, eller man kan satse på milde vintre, så den flerårige plante kan overleve i flere år. Man kan også forsøge sig med at sætte den i drivhuset i løbet af vinteren, hvor der måske lige netop er den anelse mindre koldt, der gør, at bladkålen kan overvintre.
Lykkedes det at få bladkålen til at leve i flere sæsoner, kan den blive op til halvanden meter høj. Må man affinde sig med at dyrke den som etårig, bliver den på højde med grønkål – ca. 50-90 cm høj. Planterne af bladkål er så flotte med deres store irgrønne blade, at man også kan vælge at dyrke et par planter i blomsterbedet – løvet vil stå smukt til mange sommerblomster og stauder. Bladkålen kan også selv springe i blomst med hvide kålblomster – nogle gange sidst på sæsonen, andre gange kan den opføre sig som toårige, der blomstrer tidligt på deres anden sæson.
Ca. 50 frø pr. pose.
