Quinoa
'Cherry Vanilla'
Chenopodium quinoa

Quinoa er en etårig plante, der stammer fra Sydamerikas Andesbjerge, hvor den har været dyrket i årtusinder og stadig er en meget vigtig og særdeles proteinrig afgrøde. I de senere år har quinoa også vundet stor popularitet i Vesten. Quinoafrø bruges som en slags ris eller korn og har den fordel, at de - udover at være særdeles næringsrige - ikke indeholder gluten, hvilket kommer glutenallergikere til gavn.

Quinoa er ikke en kornsort, men tilhører amaranth-familien - den er også i familie med vores vildtvoksende arter af gåsefod. Plantens blade kan bruges som grøntsag og spises rå som salat eller tilberedt som spinat. Men det er først og fremmest de næringsrige frø, der anvendes som fødevare. Quinoaplantens frø indeholder stort set alle essentielle aminosyrer og har et proteinindhold på højde med kød. Derudover et højt indhold af sunde fedtsyrer som omega-3. Og så smager quinoa godt!

Med de højtliggende Andesbjerge som dens naturlige voksested, kan quinoaplanten også trives i det tempererede danske klima og planten vil for det meste udvikle sig til at sætte de spiselige frø. Men medmindre man har en halv mark, skal man altså ikke tro, at man kan dyrke quinoa til at dække et jævnt forbrug i køkkenet – det svarer til at ville dyrke et par planter af hvede for at producere mel til eget forbrug. Men selvom man ikke kan producere de store mængder af frø, kan det alligevel være sjovt at dyrke denne kønne og nyttige plante.

Quinoaplanten kan blive ca. halvanden meter høj, bladene er saftige og meget velsmagende rå i salater eller tilberedt, hvor de får en salt, spinatlignede smag. Bladene skifter ofte farve fra det grønlige til rød-orange, efterhånden som planten vokser til og begynder at sætte an til blomster. Planten får store, oprette blomsterklaser – hver enkelt blomst er uanselig, men tilsammen er de meget dekorative. Denne sort af quinoa, ’Cherry Vanilla’ får blomster- og frøstande i en skøn lys kirsebærrød med massevis af små hvide frø – sorten er kendt for at have de lyseste, hvide frø.

De sydamerikanske inkaer betragtede quinoa som en hellig afgrøde og den indgik i rituelle sammenhænge. Det siges at de første frø hvert år blev sået af inkakongen himself og jorden blev forberedt med brug af en spade af guld. Mindre kan gøre det: Frøene sås direkte på friland i rækker fra slutningen af april eller i løbet af maj. Frøene er små og skal sås tyndt – der skal helst være 30-45 cm mellem planterne, så de har plads til at udvikle sig. Quinoa vokser fint i almindelig god havejord, men er samtidig en meget nøjsom plante, der også kan trives på både mager og sandet jord. Tåler en del udtørring, men er der langvarige tørre perioder, kan man vande lejlighedsvist. Bedst i fuld sol. 

Planterne vokser langsomt i begyndelsen, så pas på at de ikke bliver overmandet af hurtigvoksende ukrudt. Hen på sommeren tager væksten lidt mere fart.

Man kan løbende plukke blade af planten, men skalpér den ikke totalt, hvis man ønsker at den skal udvikle de flotte frøstande, hvorfra quinoafrøene høstes. Der går normalt 90-120 dage fra såning til frøene af quinoa kan høstes. Lykkes det at fremavle modne frø, høstes de ved simpelthen at drysse de hvide frø ned i en balje el.lign. Lad frøene tørre og de kan så gemmes indtil brug. Sørg altid for at skylle de tørrede quinoafrø grundigt inden tilberedning. Koges ca. 10 minutter og kan så spises varme som ris eller bulgur eller køles af og blandes med grøntsager o.a.

Man kan også blot dyrke quinoa i prydhaven, hvor de flotte planter vil give farve og højde. Quinoaplanten er etårig og ikke vinterhårdfør, men den kan tåle kortere perioder med frost helt ned til minus otte grader, hvilket betyder at den kan stå flot langt ind i efteråret.
Ca. 50 frø pr. pose.