’Copenhagen Market’ er en god og hårdfør sort af sommerhvidkål med store, kompakte hoveder. De faste og tætte hoveder betyder, at kålhovederne kan stå relativt tæt og pladsen i køkkenhaven derfor udnyttes godt. Sorten er meget velegnet til det danske klima, kan sås i april og høstes fra ca. midt på sommeren. De færdigudviklede hoveder opnår en vægt på halvandet til to og et halvt kg og bliver ca. 15-18 cm i diameter. ’Copenhagen Market’ er som sommerhvidkål ikke det oplagte valg til at gemme til vinteren, men hovederne holder sig faktisk ganske godt ved opbevaring.
’Copenhagen Market’ er en gammel sort af sommerhvidkål, udviklet i Danmark, men populær i store dele af verden. ’Copenhagen Market’ er et stykke stolt, dansk frøhistorie. Sorten blev udviklet af frøfirmaet Hjalmar Hartmann & Co., der blev etableret i 1899. Firmaet var grundlagt og ejedes af Hjalmar Hartmann, der både var gartneruddannet og en dygtig forretningsmand. Firmaet beskæftigede sig med frøavl og import og eksport af frø og den allerede tidligt berejste Hjalmar Hartmann havde blikket vendt mod udlandet. Hovedmarkederne var Tyskland, Rusland og Amerika og Hjalmar Hartmann var en flittig forretningsrejsende - bl.a. var han 'den første dansker som personlig berejste USA specielt med eksport af kålfrø for øje', som Dansk Biografisk Leksikon skriver. Fra 1911 havde firmaet eget kontor i New York og samme år blev hvidkålssorten ’Copenhagen Market’ introduceret til det amerikanske marked gennem det nu gamle og hæderkronede, amerikanske frøfirma, Burpee, der var blevet grundlagt i 1881. ’Copenhagen Market’ er stadig en meget populær sort af hvidkål i USA og regnes for at være den sort, der har sat standarden for udvikling af senere hvidkålssorter. Sjovt nok er ’Copenhagen Market’ meget mere kendt i USA end i Danmark.
Ca. 100 frø pr. pose.
Om kål
Kålen har i årtier været en hadegrønsag for mange, hvorimod den tidligere var selve essensen af en køkkenhave - kålgårde hed de før i tiden. Med skræk erindrer jeg selv barndommens brunkål, som var hvidkål kogt i timevis med flæsk, eventuelt serveret med medister. Vel egentlig en herreret, serveret med sennep, rødbeder og groft rugbrød, men barndommens afsky for denne vederstyggelighed sidder endnu i mig. Heldigvis har dog både jeg og rigtig mange andre taget kålen til os igen - og man behøver jo ikke koge disse gode, nordiske grøntsager til ukendelighed!
Kål er et omfattende begreb - fra de faste, runde hovedkål som hvidkål og rødkål, de spidse af slagsen, det krøllede savoykål, den sprøde frostfaste grønkål og til de små nuttede rosenkål. Og blomkål, broccoli og så videre. Har man kun et mindre køkkenhaveareal, er det nok ikke de tunge hovedkål, der er førstevalget som kålafgrøde, for dem kan man få i handlen til rimelige priser hele vinteren. Men er man kålglad og har plads, så er hvidkål og rødkål dejlige, sunde, velsmagende og flotte afgrøder!
Hvidkål sås ude i april. Man kan så direkte på friland, men det er svært at holde jordstykket ukrudtsfrit, indtil kålplanterne er store nok til at hamle op med ukrudtet, så bedst er det at så dem i såkasser eller -bakker ca. midt i april. Frøene kan sås ret tæt og såbakkerne stilles i drivhus eller drivbænk, men medmindre der er sen hård aprilfrost, kan de også klare sig udendørs. Småplanterne plantes på friland, når de er til håndtere og er kommet i groning. Nu skal der beregnes god afstand mellem planterne - hovederne skal have plads til at udvikle sig.
Kål trives bedst i en let og muldet jord, husk endelig at vande i tørre perioder. Det er en god ide at dække jorden mellem kålplanterne med afklippet græs, visne ukrudtsplanter o.lign. - det vil både medvirke til at holde på fugten og begrænse fremspirende ukrudt. Og så skal planterne have noget gødning nogle gange i løbet af vækstsæsonen. Helt optimalt er det, hvis man har gravet noget møg ned på voksestedet allerede efteråret før, men har man ikke lige fået gjort det, så skal man blot tilføre gødning, mens kålen vokser. Man kan med fordel dyrke den dér, hvor man dyrkede ærter året før, for så vil kålen nyde godt af den kvælstof, som ærterne har samlet i jorden. Og man bør alligevel aldrig dyrke ærter på samme sted flere år i træk.
Kål er egentlig relativt nemme at dyrke, men den har én virkelig alvorlig fjende: Sultne kållarver! I løbet af sæsonen skal man holde et skarpt øje med de ellers ganske yndige kålsommerfugle, som vil lægge deres æg i ens dejlige kål. De satans kållarver kan nemlig nemt sætte et kålbed til livs på ganske kort tid. Man kan holde dem væk med hermetisk sluttende fiberdug, men det er både særdeles upraktisk og ikke særlig kønt. Og lad os blot indrømme det: En del af fornøjelsen ved at dyrke kål er, at de ser så smukke og livskraftige ud i køkkenhaven! Så man må holde udkig efter kålsommerfugle og deres larver – og straks fjerne bæsterne, hvis de har nået at klække på ens kålplanter. Man kan også sprøjte med et biologisk produkt med bakterien bacillus thuringiensis - det er effektivt og godkendt også til økologisk avl. Da kålsommerfugle lægger nye æg over en lang periode, skal behandlingen gentages med jævne mellemrum.
Både rødkål og vintersorter af hvidkål kan opbevares længe i kælder eller kule. Tidlige sorter af hvidkål er generelt bedst egnet til at blive spist relativt hurtigt efter høst.
