Vandspinat er en yderst almindelig og meget anvendt bladgrønsag i store dele af Asien. Den er af snerlefamilien og har også familiens kønne, tragtformede snerleblomster, men hvor mange snerler er giftige og absolut kun til pynt og pryd, er vandspinat en nærmest ukrudtsagtigt voksende grøntsag i Østen. Den kræver en del varme, men kan i Danmark under de rette forhold godt give en pæn høst over en længere periode – dog vil den aldrig nærme sig det vildtvoksende, ukrudtsagtige som i dele af Asien. Man har også forsøgt at introducere vandspinat i USA, men her har planten vist sig at have alt for gunstige forhold i fx delstaterne Florida og Texas , hvor den derfor nu betragtes som en invasiv art. Dette er dog absolut ikke en risiko i vores tempererede skandinaviske klima.
Vandspinat står på menuen i utallige versioner i Østens køkken. Helt enkelt kan man tilberede den dampet som vor almindelige spinat. Steges de hurtigt ved høj varme, bevarer stænglerne en let sprødhed og kan i smag og konsistens minde om bønnespirer. I det hele taget er det oplagt at anvende vandspinatens blade og stængler i stirfries og wokretter, hvor de svitses eller lynsteges sammen med et udvalg af grøntsager og/eller kød eller fisk. Ofte vendt i en form for væde – fx en sur-sød sovs, kokosmælk, rejepasta, en soja- eller østerssauce. Chili, ingefær, hvidløg, citron, jordnødder, svampe, fisk og skaldyr er blot nogle af de ingredienser, som vandspinaten mingler med i Østens køkken. Man vil finde vandspinat som ingrediens i indiske, kinesiske, vietnamesiske, thailandske – og mange andre – kogebøger. Vandspinat kan også spises rå – fx fintsnittet i en salat med nødder, fetaost og en god dressing. I mange lande i Asien er det en almindelig krydderurt, som fås på ethvert grøntmarked eller supermarked.
Den meget udbredte plante går under mange forskellige navne – af de asiatiske, der undertiden også anvendes i Vesten, kan nævnes entsai og kang kong
Vandspinat vokser normalt i sumpede områder og er i tropiske og subtropiske områder en flerårig plante. I Danmark vil vi dyrke den som etårig i enten et skabt sumpområde som et havebassin eller en stor balje eller krukke uden hul i bunden. Man kan også dyrke den i almindelig jord, der blot holdes godt vædet. Planten får pileformede blade, bliver ca. 40 cm høj, snerleblomsterne er hvide og planten har en krybende vækst. Det er selvfølgelig en varmekrævende plante, som man oplagt vil forsøge sig med i drivhus eller -bænk eller i en balje i en lun krog på terrasse eller altan. Den kan også dyrkes med succes under fiberdug eller i en polytunnel. Den holder af sol og varme og rigeligt med både vand og gødning.
Frø af vandspinat kan forspires indendørs i marts-april eller i drivhus i begyndelsen af maj – lidt afhængig af hvordan foråret arter sig. Spiretemperatur skal helst være 20-25 grader. Frøene er store og hårde og kan være lidt svære at få i gang – det hjælper at lægge dem i blød i vand i 8-12 timer, inden de sås. Skal planten gro på friland, må den tidligst sættes ud sidst i maj, hvor al risiko for nattefrost er ovre.
Vandspinat er under de rette forhold en meget hurtigtvoksende plante – der kan høstes første gang ca. otte uger efter at frøene har spiret. Man høster, når planten er ca. 20-25 cm høj. Blade og stængler skæres af ca. fem cm over jorden, så de kan skyde igen. Normalt kan man høste af den samme plante flere gange i løbet af en sommer – fra ca. juli til oktober med omkring fire ugers mellemrum.
Ca. 15 frø pr. pose.
