Det korrekte navn på dansk for denne særegne og spændende grøntsag er komarov-sodaurt – det er dog et navn, man sjældent ser anvendt. Mere almindeligt kaldes den ved sit japanske navn, Okahijiki eller det engelske, meget beskrivende, Seaweed on Land - altså tang på land.
Okahijiki er en lav plante, ca. 25-30 cm høj, med lysende grønne, sprøde og kødfulde, forgrenede stængler, der både kan spises rå i fx salat eller tilberedes. Det er en etårig plante af sasola-familien og i Japan vokser den som vild plante på saltfyldte strandenge. Den dyrkes dog også kommercielt og regnes for en gourmetgrøntsag, der er populær i det japanske køkken med dens sukkulentagtige sprødhed, dens saftighed og milde, let salte smag. Den kan både spises frisk, hvor de sprøde stængler giver et dejligt crunch til salater, eller som et stykke grønt pynt på maden – den er virkelig køn: Som en sukkulent udgave af dild. Okahijiki anvendes også i sushi og i det hele taget som ingrediens eller tilbehør til talrige japanske fiskeretter. Man kan bruge den i stirfries sammen med diverse lynstegte grøntsager og fx soja- eller østerssauce. Men okahijiki’s distinkte, men fine smag overdøves nemt, hvis den blandes med for mange andre, kraftige smage. Man kan også nøjes med at dampe den kortvarigt i smør eller olie og servere den, mens de fine stængler endnu har deres sprødhed intakt – meget oplagt som tilbehør til fisk eller lyst kød.
Okahijiki er nært beslægtet med et andet medlem af sodaurt-familien – nemlig den urt som italienerne kalder L’agretto eller agretti. Smagen af de to slags grøntsager er meget lig og har man givet sig i kast med en italiensk kogebog, kan man sagtens anvende okahijiki, hvor der i opskriften står agretti. Italienerne bruger også agretti i salater, sauterer den med løg til en omelet drysset med parmesan eller vender den dampede agretti i en pasta sammen med fx olivenolie, ricottaost og pinjekerner.
Så laver man japansk eller asiatisk inspireret mad, kan man kalde grøntsagen for okahijiki – og er det Middelhavskøkkenet, man er i gang med, kan man kalde den agretti.
Okahijiki regnes for nem at dyrke, men frøene kan være lidt tricky at få til at spire. De forspires fra marts-april, vigtigt er det at jordtemperaturen er oppe på ca. 23-26 grader, når der sås. Frøene sås i almindelig så- og priklejord og skal kun dækkes af et ganske tyndt lag jord. Spirer normalt efter 7-10 dage, men der kan godt gå lidt længere tid. Ca. midt i maj kan man sætte planterne ud – enten ved at plante dem på friland, men okahijiki er også en oplagt plante at dyrke i en stor krukke el.lign. Man kan dyrke den i drivhus eller polytunnel, hvor den vil trives, men bortset fra i spirefasen er okahijiki ikke en specielt varmekrævende plante, så den kan også sagtens trives udendørs i en dansk sommer. Bedst i sol eller delvis sol, holdes fugtig, men skal ikke soppe i vand. I naturen vokser okahijiki som oftest i nærheden af havet og tåler dermed saltvand, men man behøver ikke at vande den med saltet vand.
Man kan løbende høste af planterne ved at plukke ’grene’ af. De nye skud smager bedst og er mest sprøde - og ved at plukke af planten løbende, ansporer man til at den sætter nye skud.
Frø af okahijiki har en begrænset holdbarhed – derfor er de frø, jeg sælger, altid af den nyeste høst. Det er ikke en god ide at gemme frø af okahijiki fra sæson til sæson, for gamle frø vil sjældent have en særlig høj spireprocent.
Ca. 30-40 frø pr. pose.
