Kapers
Capparis spinosa

Kapers kender vi mest som de grønne, syltede blomsterknopper, vi køber på glas. Inden blomsterknopperne syltes, lægges på glas og ender som tilbehør til vores pariserbøf, sidder de dog på en fin lille middelhavsbusk, som nok er værd at dyrke. Ikke mindst fordi knopperne – hvis de altså ikke plukkes – udvikler de yndigste hvide blomster.

Kapers er blevet dyrket siden oldtiden og planten er almindelig i bl.a. det sydlige Italien, hvor den vokser vildt på klipper, skrænter og gamle mure. Her kan den danne buske med flere meter lange, hængende grene, hvorfra knopperne og blomsterne vokser ret op. Busken er let tornet og løvfældende. Selvom den i naturen typisk vokser på klippegrund, kan den sagtens dyrkes i en mager jord på en lun plads på terrassen, altanen eller i drivhuset.

Kapersbusken trives bedst i fuld sol og læ med moderat vanding – den tåler nogen udtørring. Den blomstrer længe i perioden maj-oktober med helt vidunderlige, eksotisk udseende, hvide blomster med et strejf af rosa. Blomstringen er mest intensiv sidst på sommeren for derefter gradvist at aftage hen på efteråret.

Det er mest oplagt at dyrke kapers i krukker, for som den middelhavsplante, den er, bør den overvintre i temperaturer omkring 5-10 grader. Den betegnes som hårdfør og tolerant overfor nogen frost, men bør nok ikke udsættes for danske vintre. Den har dog brug for nogle måneders dvaleperiode ved de 5-10 grader for at kunne blomstre året efter.

Kapers er en aromatisk plante, der også har været brugt som lægeplante. De smagfulde blomsterknopper kendes som kapers, men også frugten, kapersbær, er spiselig og kan købes syltede på glas.

Kapers kan fremavles fra frø, men de kræver speciel behandling for at lykkes – det er ikke for begyndere og der gives ingen garanti for succes. Til gengæld er det en triumf, når det lykkes!

De tørrede kapersfrø er gået i dvale og skal vækkes. Dertil er der forskellige metoder og forskellige anbefalinger, fx: Man kan lægge dem i blød i 24 timer, derefter lægge dem i et let fugtigt klæde og placere dem i en lufttæt beholder i køleskabet i 2-3 måneder. Derefter tages de ud, lægges i blød igen i ca. 24 timer i lunt vand – derefter sås de ved 10-20 grader. De kan være længe om at spire.

Andre vejledninger fraråder det våde klæde, fordi frøene nemt rådner ved den behandling. I stedet for det våde klæde kan man lægge frøene i blød i 24 timer, så dem i ganske let fugtet jord og stille potten i køleskabet i et par måneder eller udendørs i det tidlige forår, hvor der stadig overvejende er temperaturer under 10 grader. Efter et par måneder er frøene forhåbentlig blevet ’vækket’ og vil begynde at spire i takt med at forårstemperaturen stiger.

Som det fremgår af ovenstående findes der ikke én sikker metode - man må selv eksperimentere sig frem. Det kan anbefales at søge på nettet – dér findes masser af skriverier om frøformering af kapers.

Når frøene af kapers forhåbentlig begynder at spire, skal man være forberedt på, at de – især i begyndelsen – vokser langsomt, og man skal ikke potte dem om i større krukker for tidligt. De små nye planter og især deres rødder er meget følsomme overfor befamling, så pil ikke ved dem, før de er vokset lidt til. Når planten først er kommet i gang, gror den til gengæld fint og man kan være nødt til at skære den lidt tilbage, hvis den skal kunne holdes i krukke.

Som sagt: Frøformering af kapers-busken er en udfordring, men til gengæld en triumf af den smukke slags, hvis det lykkes! Man kan selvfølgelig plukke de umodne knopper til syltning, men de færreste kan nok nænne det – belønningen for alt forarbejdet er jo den smukke og langvarige blomstring, og den går man jo glip af, hvis man plukker de umodne knopper.
8-10 frø pr. pose.