En flot og høj, tofarvet variant af akelejen. ’William Guinness’ har mørklilla, næsten sorte, blomster med brede hvide kanter forneden på kronbladene – som de fineste kantede skørter. Akeleje ’William Guinness’ bliver ca. 75 cm høj.
Ca. 25 frø pr. pose.
Om akelejer
Maj og juni er akelejetid! Haverne står med et brus af skønne akelejer i de fineste rosa-lilla-blålige-lyserøde nuancer. Jo flere, jo bedre, mener jeg helt bestemt. Et akelejehav, kan det nærmest ligne, hvis man tillader sig selv at fylde store flader i haven med de elegante og yndefulde akelejer. De store flader af akelejer er til de haveejere, der har plads og som er til det overdådige og overvældende. Er man mere til det enkelte og stilrene – eller er havearealet mindre, kan en solitær, yndefuld akeleje vaje og svaje som et elegant mesterværk. Akelejen kan det hele! Selv navnet er et af de ord, man lissom kan gå og smage på – det ligger godt på tungen.
Den yndefulde akeleje var en af de allerførste stauder, jeg blev fortrolig med og kom til at elske, da jeg for godt 15 år siden fik min første rigtige have. Kærligheden har holdt – den er fortsat en af mine yndlingsstauder og jeg nyder hvert år i juni, når min have står med et flor af akelejer. På solvarme dage, står de som en sky af farve og bevægelse, og på regnfulde juni-dage, står de og vajer elegant og lyser op i gråvejret. Heldigvis er kærligheden gengældt: Akelejer er nemlig så nemme at dyrke, at selv helt uerfarne haveejere vil opleve en succes ved at dyrke dem. Jeg kan kun anbefale dem – også til absolutte have-novicer!
I sortimentet her på Albinus Frø findes der både en række gode sorter, hvor der er garanti for farve og form på de akelejer, der kommer ud af frøene. Og så findes der poser med et 'Mix' af den gammelkendte og robuste Aquilegia vulgaris, som er den, man ofte finder i gamle haver og som har vist sit værd gennem generationer.
Er man ude efter bestemte farver, fyldige sorter, garanti for lange sporer eller andet specifikt, skal man vælge en af sorterne. Vil man have masser af almindelige akelejer i blandede farver skal man vælge Akeleje ’Mix’, hvor man får flere frø for pengene, men til gengæld ingen garanti for farver. Man kan jo også vælge lidt af det hele.
Akelejen er en ualmindelig smuk og livskraftig staude, der er meget nem og taknemmelig at have med at gøre. I det allertidligste forår begynder de smukke blade at folde sig ud – grønne, nogle med et skær af lilla. Det fingerfligede løv er i sig selv særdeles dekorativt – jeg bruger ofte bladene i buketter – og danner den smukkeste kuppel. Dette fremhæves yderligere af at akelejens blade er dækket af et fint vokslag, der får regn og dug til at danne perler på bladene.
Fra den smukke bladkuppel skyder lange elegante blomsterstængler og over flere uger kan man følge de spæde knopper udvikle sig på det yndigste. Jeg elsker denne fase af akelejen, fra spinkel knop til det lille vidunder i form, som den færdige blomst er.
Selve blomsterne er kunstfærdigt udformede: Hængende som klokker med fintformede dækblade og oprette sporer. Blomsterne sidder 3-5 stykker i toppen af de op til en meter høje stængler – afhængig af sort. De høje stængler vælter sjældent, så de behøver ikke at blive bundet op. Endnu en kvalitet hos en plante, der giver et stort plus i min karakterbog! Akelejerne er smukke i blandede buketter, men prøv også blot at sætte et par enkelte for sig selv i en lille fin vase: så lægger man rigtig mærke til detaljerigdommen i den enkelte blomst.
Akeleje er som nævnt meget nem at dyrke. Den trives lige godt i fuld sol, delvis sol eller halvskygge. Der kan være en tendens til at blomsterstænglerne bliver en smule højere, hvis planten gror i fuld sol. Den er heller ikke krævende med hensyn til jord: om den gror tørt eller fugtigt – den skal nok trives.
En af de placeringer, hvor akelejer er ideelle, er mellem roser og lavendler. Kombinationen med roser og lavendler i samme bed er jo en klassiker – og en smuk en af slagsen. Men ligeså skønne, som både roser og lavendler er, ligeså kedelige er de at se på i de første forårsmåneder, efter at man har klippet begge dele ned. Så står rosen- og lavendelbedet der, fuld af strittende pinde med bar jord imellem. Fylder man de bare huller ud med akelejer, får man i maj-juni et smukt skue af først de frodige, grønne bladkupler, og dernæst af de mange, elegante blomsterstængler. Når akelejerne er afblomstrede kan man klippe stænglerne af og eventuelt studse bladkuplerne lidt – og så er roser og lavendler klar til at tage over.
Når akelejerne er afblomstrede, kan man klippe stænglerne med de visne blomster af, så er der en god chance for en anden, senere blomstring sidst på sommeren. Ønsker man at planterne skal selvså sig, lader man blot de visne blomster sidde, så udvikler de dekorative frøstande fulde af små blanke, sorte frø, der vil drysse og sprede sig med vinden.
Hvis man har ladet planterne kaste frø, vil disse spire året efter. Det første år bliver det kun til et par blade, men året efter kommer den første blomstring. Hvis planterne skal flyttes til andre voksesteder, er det en god ide at flytte dem, inden de bliver for store. Akelejer har en form for pælerod med siderødder, og når planterne er fuldvoksne kan det være lidt svært at få dem gravet op uden at beskadige den dybtgående rod.
Akelejer krydser sig lystigt, så med de selvsåede kan man aldrig helt være sikker på farven: det afhænger af, hvor de bier, der bestøvede moderplanten, havde været, før de kom på besøg. Men det er jo blot et ekstra plus, at akelejerne danner nye farvekombinationer. De holder sig inden for et farve-spektrum, der passer fint ind i i hvert fald min have: sart rosa, pink, bordeaux, lyseblå, lys og mørk lilla og hvid.
Det er nemt at så sine egne akelejer – frøene er meget spirevillige. De kan sås hele året – er særlig velegnede til koldsåning i vinterhalvåret. Ved såning i løbet af efterår/vinter, vil frøene spire det efterfølgende forår. Læs mere om frøformering af stauder under 'Om at så'.
Der findes mange forskellige sorter af akelejer - se akelejer i andre sorter, højder og farver som selvstændige produkter.
