Kronokseøje er køn og nem sommerblomst med blomster som små sole. Den er af den kæmpestore chrysanthemum-familie og er fin at dyrke både til pryd og som asiaterne gør til at bruge i madlavningen.
Kronokseøje er en meget nem og villigt voksende etårig sommerblomst, der bliver ca. 70-80 cm i højden. Løvet er fliget og let og den blomstrer med et mylder af hvidgule blomster, der lyser som små sole. Blomsterne har gul midte og kronbladene er gule inderst og hvidligt lysegule i spidserne.
Kronokseøje stammer oprindeligt fra området omkring Middelhavet, men det er asiaterne, der har forstået at bruge planten som grøntsag. Kronokseøje er almindeligt dyrket i bl.a. Vietnam og Kina, hvor man høster de unge bladskud, når de er ca. 10 cm lange og tilbereder dem på den typiske måde for grøntsager: ved lynstegning i wok.
De smukke gulhvide kronblade bruges i Østen som krydderi og dekoration. De kan drysses over salater, supper og småretter. Smagen er ret stærk og egner sig ikke til det søde køkken. Hvis man vil dæmpe den stærke smag, kan man blanchere blomsterne ganske kort ved at dyppe dem i kogende vand, inden kronbladene drysses over maden.
Man kan også blot dyrke kronokseøje for deres lette skønhed blomsterne er smukke i en uformel sommerbuket. I Kina og Japan symboliserer chrysanthemum det gode liv, og japanerne mente, at man fik sin ungdom igen, hvis man spiste pulveriseret kronokseøje.
Kronokseøje sås direkte på friland fra begyndelsen af maj der er ingen grund til at forspire den. Den vokser forholdsvis hurtigt og er en taknemmelig plante, der klarer sig på en halvdårlig jord i hel eller delvis sol og med moderat vanding. Kronokseøje sætter nye blomster over en lang periode helt hen på sensommeren.
Ca. 100 frø pr. pose.
Velduftende lathyrus med store blomster, hvide med tætte rødbrune aftegninger. Lathyrus-blomsterne i denne Spencer-serie er store og stærkt duftende med den klassiske berusende og søde lathyrusduft. Kan levere intenst duftende buketter i månedsvis.
Valsk bønne er ved at få en fortjent renæssance, for den er fuld af gode egenskaber og passer godt ind i en klimatankegang, hvor vi skal ha’ flere bælgfrugter på menuen. Denne sort, ’Vertigo’, er sund og robust bønne, der er nem at dyrke og giver et godt udbytte.
Smuk og nøjsom, tørketålende halvbusk med sølvgråt løv. Tidligere anvendt som lægeplante, krydderurt og i drikken absint. I dag mest oplagt som prydplante i staudehaven eller som flot krukkeplante. Kan dog også give smag til en kryddersnaps, en bjesk.
Lav staude med klokkeformede, blegt isblå blomster. Løfter man de yndefulde klokker, åbenbarer sig et smukt indre med fine aftegninger i lilla med en midte i sort og gyldent. Perfekt til en have i engelsk Cottage Garden-stil.