Lægebaldrian er en høj og elegant staude, der får skyer af hvide eller svagt lyserøde blomster og som fylder haven med berusende dufte. Mange kender navnet, fordi det er en gammel medicinsk plante, der endnu i dag anvendes i urtemedicin mod fx søvnproblemer. Men ikke så mange kender den som haveplante – og det er synd og skam.
Lægebaldrian kan findes voksende vildt i Danmark ved bække og åer eller andre fugtige voksesteder. Men med dens mange kvaliteter har den også sin naturlige plads i haven. Den kan blive op over en meter i højden og har en spinkel, glat stængel, der forgrener sig for oven og bærer mange blomsterskærme. Den spinkle stilk er let og bøjelig og tåler at svaje i vinden, uden at den knækker. Det medvirker til at give planten dens elegante udtryk. Bladene er fjersnitdelte og sidder tæt til stilken. Blomstringen varer længe – fra juni til august – og de fine blomster er ofte let lyserøde i begyndelsen og skifter så farve til kridhvid. Blomsterne dufter kraftigt – og vidunderligt. Hen mod slutningen af blomstringen bliver de grønne stilke bordeaux-røde.
Lægebaldrian er med sin højde og lethed meget velegnet mellem andre planter – fx er en sky af de hvide blomster svævende over en flok lyserøde roser aldeles yndigt. Men den passer faktisk mellem de fleste blomster og kan finde plads alle vegne, fordi dens tynde stængel fylder så lidt nede i bedet.
Lægebaldrian foretrækker en god muldjord og et voksested i sol eller halvskygge. Den bryder sig ikke om at tørre ud, så byder sommeren på længere tørkeperioder, er det en god ide at vande.
Lægebaldrian blev tidligere dyrket i klosterhaver, og munkene brugte efter sigende et udtræk af de tørrede rødder til at fordrive hekse. Den har gennem århundreder været anvendt medicinsk – er især kendt for at virke som beroligende middel ved søvnproblemer, og man kan i helsekostbutikker købe den i kapselform netop mod søvnbesvær.
Lægebaldrian er meget nem at frøformere. Frøene kan koldsås i løbet af efteråret eller vinteren eller i det tidlige forår. Læs mere om frøformering af stauder under 'Om at så'. Frøene vil gerne have lys for at spire, så de sås i jordoverfladen og trykkes blot let fast i den fugtede jord. Som med alle stauder kan man ikke forvente blomstring det første år, men sås lægebaldrian i løbet af efteråret/vinteren kan man være heldig. Lægebaldrian sår sig selv, så hvis man ikke ønsker, at den breder sig til uønskede voksesteder, kan man klippe blomsterskærmene af efter blomstring. Dette kan undertiden også anspore planten til en anden, sen blomstring.
Lægebaldrian er meget velegnet som skæreblomst: med dens spinkle stilke og lette blomsterskærme passer den godt i buketter.
For at forebygge forvirring vil jeg lige nævne en anden, betydelig mere kendt, havestaude: spore-baldrian, Centranthus ruber. Som de latinske navne angiver, er de to slags baldrian ikke i så nær familie, som de danske navne antyder. Men opbygningen af blomsterne minder meget om hinanden – og den rosa-blomstrende spore-baldrian med det grøn-blå løv er også en nem og dejlig staude – se denne som et selvstændigt produkt.
Ca. 30 frø pr. pose
