Moonflower, hedder den på engelsk, denne vidunderlige pragtsnerle, der springer ud ved aftentide og dufter helt vidunderligt. Den har ikke noget officielt dansk navn, men kan passende kaldes måneblomst. Også dens kalde- og tilnavne bona nox (god nat) og noctiflora (natblomst) lægger vægten på det forunderlige, at disse kridhvide tragtformede blomster er udsprungne om natten.
Første gang jeg selv stødte på moonflower - som er det navn, jeg bedst kender den under - var i 90’erne, hvor jeg boede i New York. Her såede jeg de (for mig dengang aldeles ukendte) store brune frø i potter, som blev placeret på den brede trappe ned til fortorvet fra mit typiske New Yorker-hus, et brownstone. Så kunne man sidde på trappestenen i de lune aftener og følge new yorker-livet passere forbi, mens man indsnusede de vidunderlige dufte fra de udsprungne måneblomster. Og mange forbipasserende stoppede, kommenterede og duftede til de smukke blomster.
Moonflower er mærkelig nok ikke særlig kendt i Danmark. Og den er ellers lige så nem at dyrke som andre pragtsnerler. Og helt fortryllende! Måneblomst er en frodig slyngplante, der på en sommer kan klatre mange meter. Den leverer en stadig strøm af store, hvide blomster, der åbner sig først på aftenen. Det tager et par minutter for en blomst at åbne sig – man kan faktisk se det med det blotte øje: et betagende syn! Op ad formiddagen den efterfølgende dag visner blomsten. Men det gør ikke noget, for nye blomster er parat til udspring aften efter aften. Som andre pragtsnerler skal måneblomst have noget at klatre op ad – et espalier, et hegn, et træ el.lign. Blot den har noget at slynge sig om, vil den vokse lystigt derudaf og kan i løbet af en sommer dække et pænt areal.
Frø af måneblomst er nogle af de frø, der deler haveejere. For nogle er frøene nemme at få til at spire - selv har jeg aldrig haft problemer med dem. Men for andre er frøene drilske – de kan ikke få liv i dem. Måneblomst er en af de planter, hvor jeg får flest mails fra kunder om, hvor fantastiske blomsterne er, men det er osse blandt de frø, hvor jeg får flest frustrerede henvendelser i stil med: ’Jeg kan ikke få dem til at spire, hvad gør jeg forkert?’
Hvorfor frø af måneblomst opfattes så forskelligt, kan jeg ikke give et klart svar på. Men et par tommerlfingerregler: Frø af måneblomst er meget hårde og de skal vækkes til live. Læg gerne frøene i blød natten over (max. ca. otte timer), inden de sås – det fremmer spiring. Men lad dem ikke ligge længere end de otte timer: Ligger de i vand for længe, kan frøene rådne. I det hele taget skal man være opmærksom på, at de meget store frø kan suge meget vand. Derfor skal jorden holdes jævnt fugtig – den må selvfølgelig ikke tørre ud. Men lad ikke såpotten soppe i vand - suger frøene for meget vand, risikerer man, at de rådner i stedet for at spire.
Har man svært ved at få liv i frøene – eller dårlige erfaringer fra tidligere år – kan man også forsøge sig med en anden metode: Læg frøene i blød i 3-4 timer og placér dem derefter imellem nogle lag af fugtet køkkenrulle på en tallerken el.lign. Læg 3-4 lag underst, placér frøene og dæk med yderligere et par lag køkkenrulle. Vær opmærksom på, at papiret holdes fugtigt, men ikke gennemblødt. Sæt tallerkenen ved stuetemperatur og så skulle frøene gerne begynde at spire i løbet af 3-10 dage. Herefter sås de spirede frø – meget forsigtigt, så de sarte spirer ikke skades – i ca. én cm’s dybde. I løbet af få dage vil spirerne mase sig op gennem jordoverfladen.
Måneblomst trives bedst i fuld sol – og selvfølgelig bør den stå et sted, hvor man opholder sig om aftenen: ved terrassen, i en havestue eller uden for soveværelsesvinduet. Den elsker at blive vandet og gødet godt og fortsætter med at blomstre til langt ind i efteråret, lige til den første frost. Man kan forspire måneblomst indendøre allerede fra februar-marts eller så direkte på friland i maj. Da måneblomst skal nå rigtig meget groning i løbet af en sæson, anbefales det dog at forspire den - ellers risikerer man, at blomstringen først kommer hen mod efteråret – den gror nemlig et par måneder, inden blomstringen begynder.
Måneblomst (Ipomoea alba noctiflora) er et ganske særligt medlem af Ipomoea-familen - pragtsnerlefamilien. Og nej, selvom den deler snerlenavnet med den plagsomme agersnerle, så er måneblomsten på ingen måde et ukrudtsproblem! Pragtsnerle og agersnerle er to fuldstændig forskellige familier!
Som andre pragtsnerler bryder måneblomst sig ikke om, at der rodes for meget ved dens rødder, så det er en god ide at så den i en kompostérbar potte, der kan sættes direkte i jorden, uden at man behøver at famle ved plantens rødder. Vær lidt forsigtig i omgangen med måneblomst for hele planten, men især frøene, er giftige, hvis de indtages.
10 frø pr. pose.
