Vingevalnød er, som navnet antyder, af vanøddefamilien, men fra dette træ, får man ingen valnødder. Til gengæld får man et smukt, løvfældende træ med en bred krone og store finnede blade, der lader lyset slippe igennem og skaber et smukt filigranmønster. Særlig karakteristisk er dog frøstandene, der hænger som snore fra træet. Ned langs ’snorene’ sidder frøene: små vingede frugter – heraf navnet. Også det botaniske navn refererer til frugterne: ’pteron’ er græsk for vinge, og ’karyon’ betyder nød. Frøstandene er dekorative fra sidst på sommeren, hvor de har en frisk lysegrøn farve, til langt hen mod vinteren, hvor de dog bliver brune, inden de enkelte vingede frø begynder at falde af.
Det er selvfølgelig noget af en tålmodighedsopgave at formere et træ fra frø, men det er ikke umuligt – og det er en stor tilfredsstillelse at have et træ, man selv har drevet frem fra frøstadiet!
Vingevalnød kan blive meget stort. Den danske rekord er vist nok træet i Botanisk Have i København, der skulle være 20 meter højt med en krone med en diameter på 28 meter – det er et flot træ! Det tager dog mere end en haveejers livstid for træet at nå denne størrelse, så selvom man kun har en mindre have, kan man sagtens så vingevalnød – det varer nogle årtier, inden størrelsen bliver et problem.
Vingevalnød stammer fra Central- og Østasien og er i Danmark på den nordligste grænse af sit udbredelsesområde. Det kan dog fint trives her og tåler også frostkolde vintre. Foretrækker en fugtig og næringsrig muld og placering på et læsted i sol eller halvskygge. Når først træet er kommet i groning, skyder det med god fart.
Det er bedst at koldså frøene i løbet af vinterhalvåret - læs mere om koldsåning under 'Om at så'. De unge frøplanter er lidt sarte og bør stå lunt og beskyttet den første vinter. Har man mulighed for at overvintre de unge planter i et koldt drivhus eller vinterhave, er dette en god ide. Ellers kan man give planterne lidt vinterdækning de første år.
Ca. 7 frø pr. pose.
