Bemærk: bør ’sås’ på den kommende værtsplante straks ved modtagelse!
Mistelten er en mytisk og sagnomspunden plante, der vokser som en såkaldt halvsnylter på træer, ofte frugttræer, men også på andre løvtræer og nogle nåletræer. Har man kørt ad fx franske og tyske landeveje, har man ofte set massevis af høje træer, fyldt med mærkelige, kugleformede buske i trækronen. Det kan ligne kolonier af fugles redebyggeri, men det er rettelig mistelten. I Danmark findes den kun voksende vildt ganske få steder. Til gengæld kan man undertiden - sjældent - finde den i haver, ofte snyltende på æble- eller andre frugttræer, og for det meste stærkt værdsat af haveejeren, der formentlig har brugt år på at fremelske den smukke, snyltende plante. Den findes også i botaniske haver – selv husker jeg fx fra min ungdom, hvor jeg boede nær Botanisk Have i København, at haven havde én enkelt mistelten. Den var sat i bur; haven havde simpelthen bygget et trådbur omkring den runde plante, så besøgende ikke kunne stjæle hverken kviste til at kysse under eller de eftertragtede glasklare bær, som er dem, der skal bruges til formering, hvis man vil ha’ mistelten i sin egen have.
Mistelten ligner grønne kugler, der er hængt op i værtstræet. De runde mistelten-kugler kan blive op til en meter i diameter. De stedsegrønne planter har leddelte, gaffelgrenede grene og smalle, læderagtige blade. Bladene forgrener sig parvis, hvilket er medvirkende til at gøre planten skulpturel og dekorativ. Blomsterne er bittesmå og grøn-gule. Den er et såkaldt tvebo – dvs at den enkelte plante er enten han eller hun – og der skal to forskellige planter til, hvis man skal ha’ frugter på sin mistelten. Frugterne er runde bær, fra midt på sommeren grønne og efterhånden som de modnes – hvilket sker i løbet af vinteren – bliver de glasklare og meget dekorative. Mistelten står med modne, hvidlige bær ca. i perioden januar til april. Den kaldes en halvsnylter, fordi den ’stjæler’ vand og mineraler fra dens værtstræ, men med dens grønne dele selv laver fotosyntese.
Mistelten er sagnomspunden; det er en plante, der med sin særegne vokseform har tændt fantasien hos mangen en beskuer. En af de mest kendte fortællinger om mistelten har givet os vendingen: ’at tage misteltenen i ed’. Det er historien fra den nordiske mytologi om den lysende gud Balder, søn af Odin og Frigg og bror til den blinde Høder. Hans mor havde fået alle levende væsener og ting til at love, at de aldrig ville skade Balder. Det gav morskab i Valhal, hvor guderne morede sig med at skyde til måls efter den usårlige Balder, for lige meget hvilken pil, de benyttede, undveg den målet. Det huede ikke Loke – som vi jo alle ved, var en skidtknægt – og han opdagede, at Frigg ikke havde taget misteltenen i ed. Den var lidt gemt på sit voksested så højt oppe i trækronerne, at hun rent havde glemt den. Loke fremstillede da en pil af mistelten og lokkede Balders blinde bror, Høder, til at skyde den efter den formodede usårlige Balder, som blev ramt og faldt død om. Nedlagt af en lille mistelten og en ondsindet Loke!
Enhver, der har set ’The Julekalender’, ved jo også, at man må kysse under misteltenen. ’Oluf, a står under æ mistelten’, som kartoffelavlerens Gertrud forhåbningsfuldt sagde i afsnit efter afsnit. Det er nu ikke De Nattergale, der har opfundet traditionen med at kysse under misteltenen. Den er formentlig opstået i den sene middelalder og var især meget populær i Victoria-tidens sippede og kontrollerede England, hvor en mistelten hængt op i en døråbning gav ’tilladelse’ til kysseri i al offentlighed. På engelsk kaldes den da også for The Kissing Bush.
Mistelten har gennem tiderne været anset som både en hellig plante og et læge- og tryllemiddel, der kunne beskytte mod ild og onde magter og bringe rigdom, berømmelse og frugtbarhed. Derudover har man ment, at den kunne kurere alskens dårligdomme fra angst over klimakterielle forstyrrelser til forhøjet blodtryk og nervesygdomme, og den har tjent som amulet mod mareridt og hekseskud. Men frem for alt er den en skøn og meget usædvanlig plante, som kræver både viden, held og tålmodighed at etablere i sin have. Men som er det værd!
Mistelten spredes naturligt med fuglene. Når bærrene omkring januar og nogle måneder frem er modne, er blevet glasklare, er det bærædende fugle som misteldrossel, silkehale og munk, der sørger for spredning. Hvert af de fine bær indeholder fra ét til tre frø og er omgivet af en klistret, klæbrig bærmasse. Fuglene vil gerne spise bærrene, men den klæbrige masse klistrer sig nemt til deres næb. De vil så forsøge at få det slimede stads af ved at gnide næbbet mod et træ – og dermed afsættes frøene sammen med noget af den klæbrige masse. Det størkner efter nogle dage og hermed er der ’sået’ et frø med mulighed for at blive til en ny misteltenplante. Spredning af frøene kan også ske ved, at fugle spiser bærret, skider det ud i en fugleklat, der rammer et egnet træ og klæber sig fast.
Vil man så sin egen mistelten, skal man efterligne naturen og samspillet mellem fugle og mistelten. Man sår fra sidst i januar til april. De klæbrige bær smøres forsigtigt ind i et grenhjørne på det valgte værtstræ. Bærrene, vi sælger, har groet på frugttræer og der er størst chance for succes, hvis de sås på samme type træ – men de fleste løvtræer vil kunne fungere som værtstræer. Frugtkødets slimede konsistens får bærret og dermed frøene til at hænge fast og virker samtidig beskyttende mod udtørring – så vidt muligt, bør man så i tørvejr, så bærret ikke ’glider’ af en våd bark. Placér gerne bærrene på yngre grene; frøets rodspire kan have lidt sværere ved at trænge igennem barken på ældre grene. Placér gerne bærrene på træets solside, så de får lys. Man bør sætte flere, gerne 10-15, bær på samme træ – man kan nemlig ikke forvente, at mere end 20–30 pct. spirer, og man skal helst have både han- og hunplanter i nærheden af hinanden, hvis der senere skal komme bær på mistelten-planterne. Og så er det bare med at vente.
I løbet af foråret vil frøene (forhåbentlig) spire og danne korte rødder i ind grenens barklag. For det meste er der ikke meget, om overhovedet noget, at se på førsteåret, men den følgende sommer (nogle gange først på tredje år) vil kimplanterne rette sig ud og danne det første bladpar. Og så går det lige så stille; år for år vil misteltenen forgrene sig med flere og flere skud og danne de smukke, kuglerunde, hængende buske. Der går typisk fire-syv år, før planterne blomstrer – og hvis der er han- og hunplanter i nærheden af hinanden, vil de danne de smukke, glasklare bær.
Over årene vokser planten sig større og større. Og ofte vil der komme flere mistelten på værtstræet eller nært voksende træer. Efter 20-40 år vil misteltenen ofte skygge så meget, at det begynder at påvirke træets egen fotosyntese. Det vil begynde at svækkes og langsomt gå døden i møde sammen med misteltenen, som ikke kan overleve uden træet. Sådan er livscyklussen for en snylter og dens værtstræ.
Bær af mistelten skal være så friske som muligt, når man 'sår' dem, poder dem, på et værtstræ. Vi sælger derfor kun friskplukkede bær og kun i forårsmånederne, i det omfang vi kan plukke/skaffe friske bær. Når du bestiller, skal du tænke over, at være hjemme, når frøene ankommer – typisk i løbet af en hverdag eller to. De bør nemlig sås hurtigst muligt – bedst samme dag – efter modtagelse.
Der er langt størst chance for succes med helt friske bær – derfor får man heller ikke held med at pode bær af de misteltengrene, der kan købes ved juletid. Dem må man nøjes med at kysse under!
Det er som nævnt bær, vi sælger. Hvert bær indeholder ét til tre frø. Frøene sendes i en lille plastikbeholder eller pergamentpose. Når de ankommer, er de måske blevet klemt lidt og er lidt flade og det er måske noget værre snask og det klistrer til fingrene og måske har bærrene smittet lidt af på posen. Det har ingen betydning! Det skal netop klistre, og de hele eller klemte bær gnides blot ud på det ønskede podested. Og så vasker man sine hænder bagefter - mistelten er nemlig lidt giftig.
Og eftersom mistelten både er sjælden, bærrene vokser højt og kan være svære at komme til, de kan ikke ligge på lager, men skal sendes hurtigt afsted, og de er lidt besværlige at pakke og sende ......... ja, så er de desværre også ret dyre.
Ca. 15 bær (a ét til tre frø) pr. pose.
