Denne flittigt voksende slyngplante har egentlig ikke noget dansk navn, så jeg nøjes med at bruge dens botaniske ’fornavn' - ’Thunbergia’. Den er i nær familie med den mere velkendte slyngende sommerblomst, ’Susanne med det sorte øje’ (Thunbergia alata), som mest ses med blomster i forskellige rød-orange nuancer, men som også fås med hvide og sort-hvide blomster. Se 'Susanne med det sorte øje' i sorten 'White-Black Eye' som selvstændigt produkt. På engelsk omtales denne thunbergia ofte som Sweet Clock Vine, White Clock Vine eller blot White Lady. Thunbergia-slægten er opkaldt efter professor Carl Peter Thunberg fra Uppsala (1743-1828), som var den store botaniker, Linnés, betydeligste elev.
Denne thunbergia kan vokse op til et par meter på en sommersæson og den skal have noget at klatre op ad; et espalier, en havebue eller lignende. Den holder af sol og læ og er derfor meget velegnet på en terrasse eller altan. Man kan også dyrke den i drivhus, så vil der være ekstra fart på groningen. Den leverer mængder af hvide blomster, ca. fem cm i diameter, fra juli til september. Med ordet fragrans - duft – i dens navn skulle man tro, at de fine hvide blomster var velduftende. Dette er dog desværre ikke tilfældet. Planten har fået tilføjet fragrans i sit navn, fordi hele planten afgiver en lugt – ikke en dårlig lugt, men altså heller ikke blomsterduftende sødt.
Denne thunbergia kan forspires inde i marts-maj, for derefter at blive sat ud omkring slutningen af maj. Læg gerne de hårde frø i blød 4-8 timer inden såning for at fremme spiring. Den tåler ikke frost, så sæt den ikke ud før al fare for nattefrost er ovre. Man kan også så den direkte på friland sidst i maj. Så vil blomstringen begynde en smule senere, men der skal alligevel nok blive et par måneder med blomster. Denne thunbergia kan være lidt langsom i væksten i begyndelsen, men derefter vokser den derudaf med sprinter-fart! Den stammer oprindeligt fra bl.a. Indien og Sri Lanka, hvor den både dyrkes i haver og vokser vildt i nogle områder. Vildtvoksende regnes den i flere lande som et ukrudtsproblem, en invasiv art. I et tropisk klima er denne thunbergia flerårig og kan derfor brede sig uønsket meget. Det vil vi aldrig blive udsat for på vores breddegrader, for planten kan ikke overleve en nordisk vinter. Så vi skal blot helt ubekymret nyde dens etårige sommer-frodighed.
Ønsker man at dyrke den over flere somre, kan man godt klippe planten tilbage og forsøge sig med at lade den overvintre fra år til år ved 12-18 grader. Stiller man den ind i stuetemperatur, så husk at give den mindst et par måneder ved 10-15 grader, så den får en hvileperiode og dermed kræfter til blomstringen året efter.
I traditionel indisk medicin anvendes denne thunbergia som bl.a. febernedsættende og mod hudirritation.
God næringsrig jord, gerne direkte sol, læ og regelmæssig vanding – så vil denne thunbergia trives. Som med de fleste sommerblomster giver den endnu flere blomster, hvis man løbende fjerner de visnede blomster. Fjerner man ikke de visne blomster, vil planten udvikle lange, dekorative frøstande – på en god sommer, eller hvis planten dyrkes i drivhus, kan man være heldig at producere modne frø.
Ca. 8 frø pr. pose.
