De fleste kender den flittigt voksende og krybende etårige plante, tallerkensmækker – også kaldet blomsterkarse. Langt mindre kendt, men lige så fin, nem og anvendelig er denne klatrende fætter med kanariegule blomster, der på dansk hedder sommerfuglekarse. Den omtales dog også under forskellige andre navne: slyngende blomsterkarse, klatrende tallerkensmækker eller dens engelske kaldenavn, ’Canary Creeper’, der refererer til den knaldgule farve på de utallige blomster.
Sommerfuglekarse er en flittigt klatrende og slyngende plante, der, med det forspring indendørs forspiring giver, kan nå at vokse to-tre meter på en sæson. Blomsterne har kun en svag lighed med den almindelige tallerkensmækkers trompetformede blomster – sommerfuglekarsens blomster er mere udskårne og lidt frynsede. De kan ligne ……. ja, nogle fine gule sommerfugle! Blomsterne er populære blandt sommerfugle, bier og andre nyttige insekter. Bladene ligner i form små figenblade – altså også anderledes end de runde, spiselige blade af almindelig tallerkensmækker, som ofte bruges som karsesmagende pynt på restauranter, der gør lidt ud af anretningen.
Både blomster, blade, frø og stængler af denne slyngende sommerfuglekarse er spiselige og smager skønt – en lidt kraftig pebersmag, som en blanding af rucola og karse. Særligt de fine, kanariegule blomster pynter i salatskålen, men også de spæde blade er gode i salat eller som et grønt drys. Den lidt skarpe smag er ikke umiddelbart oplagt til brug på kager eller desserter, men den bitre smag af blomsten kan dog være raffineret sammen med fx den sødlig-bitre smag af mørk chokolade. Derudover er sommerfuglekarse et virkeligt fund i salater og som pynt på forskellige kolde frokostretter – hvor man ellers kunne finde på at bruge karse eller rucola. Farven er jo helt fantastisk: Dekorér fx en lysegrøn limetærte med disse gule blomster af sommerfuglekarse - det giver da et skønt løft til kagebordet!
Sommerfuglekarse producerer et væld af frø, samtidig med at de blomstrer videre. Frøene sidder tre og tre sammen og ligner ... ja, jeg beklager .... små bitte hjerner! Frøene smager i samme retning som blomsterne, men de er for hårde til at være anvendelige i rå tilstand. De kan syltes som kapers i en eddikelage med dildblomster eller de kan – som frø af tallerkensmækker – saltes helt vidunderligt på italiensk manér: Bland en portion skyllede, våde frø med ca. halvt så meget groft salt. Læg dem i et lukket glas og lad dem trække i en uges tid i køleskabet. Skyl dem i et dørslag og gentag processen med nyt salt i endnu en uge. Og endnu en gang – denne gang lagres de i mindst en måned. Derefter kan de bruges til alt (skyl saltet af, hvis man synes, det er for meget), hvad man ellers ville bruge kapers til: i salater, med nye kartofler, til en pariserbøf, til en matjessild, i en tapenade, en salsa etc. Sommerfuglekarse har et højt indhold af c-vitamin og jern.
Meget nem at frøformere – ligesom tallerkensmækker et hit for børn og begyndere! Frøene spirer hurtigt og villigt. De er dog ret hårde og man kan hjælpe spiringen på vej ved at lægge frøene i blød i lunkent vand i max. 8 timer inden såning for at fremme spiring. Man kan godt så direkte på voksestedet fra midt i maj, men vil man ha’ den vilde groning med to-tre meter vækst i løbet af sæsonen, bør man forspire inde omkring slutningen af marts/primo april og så sætte planter ud på friland i sidste del af maj, når al risiko for nattefrost er overstået. Sommerfuglekarse trives i sol, helt eller delvist, i en veldrænet jord med rigelig vanding. Lidt gødning er ok, men får planten for meget, kan det gå ud over blomstringen, som så bliver mere sparsom. Planten skal ha’ noget at klatre op ad og slynge sig om – et espalier, et hegn, et træ el.lign. Har man ikke have, men altan, vil den trives fint op ad et espalier her, blot altanen ikke er for vindomsust. Blot den har noget at slynge sig om, vil den vokse lystigt derudaf og kan i løbet af en sommer dække et pænt areal. Man kan også lade sommerfuglekarse hænge fra en ampel eller altankasse. Planterne blomstrer over en meget lang periode – ved forspiring ofte allerede fra juni og lige til den første nattefrost får dem til at klaske fuldstændig sammen.
Hvis planten dyrkes frostfrit, fx i en havestue, kan man være heldig at dyrke den som flerårig, hvor det meste af stængler og blade vil klaske sammen og bør klippes af. Overvintrer planten så frostfrit, vil den ofte kunne skyde igen året efter.
Ca. 10 frø. pr. pose.
