Akebia – eller chokoladeranke, som den populært kaldes – er en frodig klatreplante, der i maj-juni bærer særprægede, men smukke, vaniljeduftende blomster. De velduftende blomster sidder i åbne klaser med langstilkede hunblomster og mindre hanblomster i separate klaser. Det frodige løv udgøres af kønne, femfingrede blade.
Akebia er hurtigvoksende og kan klatre op til 10 meter, stænglen bliver efter et par år træagtig. I min tidligere have plantede jeg en akebia ved foden af et æbletræ og i løbet af ca. fem år, var den ivrige klatreplante kravlet helt op i toppen af det relativt store æbletræ. Akebia slynger sig let og villigt rundt om stammer og grene på træer, men ’kvæler’ ikke, så træerne tager ikke skade af den kærlige omfavnelse. I mit æbletræ gav de chokoladefarvede blomster og det fingerfligede løv en fin kontrast til æbleblomsterne og frugttræets mere grove blade.
Akebia er fuldt hårdfør i det danske klima. Her i Norden er planten løvfældende, mens den i Kina, Korea og Japan, hvor den er vildtvoksende, er stedsegrøn. På dansk anvendes dens botaniske navn, Akebia, men den kaldes populært for chokoladeranke, ligesom den på engelsk hedder Chocolate Vine - antagelig pga de nærmest chokoladefarvede blomster. Planten har fået sit botaniske navn af den svenske botaniker Carl von Linné, der har givet mange planteslægter deres latinske navne. En art i denne slægt hedder på japansk angiveligt Fagi kadsuri akebi og Linné valgte at kalde denne planteart Akebia efter det japanske navn.
Akebia kan bære frugter, men det forekommer ikke så ofte her i landet. Akebia krydsbestøver, hvilket vil sige, at man skal have mindst to planter for at få frugt. Akebia er af samme slægt som busken blåbælg (se frø af denne som et selvstændigt produkt) og som med blåbælg er akebias frugter fede, blåduggede bælge, der hænger tungt fra grenene. Frugterne er bløde og indeholder sorte frø i en blævrende, geléagtig masse. Geléen dufter sødligt og er faktisk spiselig. I fx Kina anses akebia, ligesom blåbælg, for en delikatesse som dessertfrugt.
Frø af akebia sås indendøre fra det tidlige forår, februar-marts – gerne i et minidrivhus i vindueskarmen. Normalt er de ret spirevillige, men der kan godt gå tre-fire uger, inden der kommer liv i dem. Er de ikke begyndt at spire i løbet af en måned, kan man forsøge sig med at stille såpotten koldt, fx i køleskab, i et par uger - og derefter tilbage til stuetemperatur. Dette kan ofte tricke frøene til at spire.
De nye planter bør først plantes ud omkring 1. juni. Akebia trives på en lun, veldrænet vokseplads, helst solrigt mod syd eller vest. Den skal have noget at klatre op ad – om det så er havens æbletræ, en pergola, et espalier el.a. Akebia er som nævnt vinterhårdfør, men det kan være en god ide at vinterdække nye planter i deres første leveår. Når planten er vokset til, kræver den ingen særlig pleje, men vand gerne i særlig tørre perioder.
Frøene er desværre ret dyre, så bemærk:
Kun 5 frø pr. pose.
