Tobakspibeplante er en af de skønneste, flerårige klatreplanter. Tæt besat, som den er, med smukke, store og hjerteformede blade er den vidunderligt frodig og livskraftig. Den kan dække store arealer og er velegnet til at vokse op ad husfacader eller på store buer over havegange. Lav en portal over en indgangsdør – se fx det skønne gamle, sort-hvide billede her på webshoppen, hvor unge piger i meget hvide kjoler arbejder i haven, mens man i baggrunden kan se en overdådig tobakspibeplante dække et indgangsparti med en næsten skjult veranda, hvorpå der skimtes et havebord med lige så hvid dug. Tobakspibeplante er en ivrig slyngplante og den vil sno sig flot op ad et espalier, over en pergola eller på et plankeværk. Eller bare op ad en høj og kraftig stolpe, som den vil omdanne til en tæt og grøn, hjertebladsbehængt skulptur i haven. Samtidig med at den klatrer, er den også smuk, hvis den kommer i højden og så får lov til at lade sine bladtætte stængler hænge frit – fx fra en pergola.
Det er det overdådige løv, de hjerteformede – op til 20 cm i diameter – blade, der er tobakspibeplantens primære udtryk. Men midt i alt løvet, vil der i forsommeren også gemme sig små, gullig-brune blomster, som er dem, der har givet plantens dens navn. Blomsterne er nemlig pibeformede, som små krumme piber med stor åbning. Også på andre sprog har man lagt vægt på blomsternes facon ved navngivning – på flere sprog har man dog af ukendte årsager placeret den angivelige pibe i munden på en hollænder: på fransk kaldes den Pipe des Hollandais, mens den på engelsk kendes som Dutchman’s Pipe.
Tobakspibeplante er oprindeligt en skovklatrer. Den stammer fra store løvskove i det nordøstlige Amerika, hvor man vil kunne finde træer, som er fuldstændig dækket af tobakspibeplantens store hjerteformede blade. På samme måde som vi hos os har efeu, der undertiden kan overtage store træer eller hele bygninger. Man behøver dog ikke at ængstes for at tobakspibeplante vil overtage den danske natur, den opfører sig ikke invasivt. Tobakspibeplante vokser i USA så langt mod nord som New England og det sydlige Canada og er derfor også fuldt hårdfør i det meste af Skandinavien.
Tobakspibeplante er løvfældende. Den springer ud om foråret og står med grønne blade til hen mod oktober-november. Efterårsløvet er smukt gulligt, inden den taber bladene. De grønne stængler snor sig lystigt, om hvad den nu kan finde, og med årene bliver stænglerne mere træagtige. Når den først er kommet i god vækst, kan tobakspibeplanten nemt blive op til 10 til 20 meter i højden og brede sig langt til siderne. Tobakspibeplante behøver ikke beskæring, men når man først har en etableret plante, vil man ofte selv føle behov for at holde den lidt i ave, idet den kan lægge et par meter til sin udbredelse hver sæson.
Tobakspibeplante er meget tolerant i forhold til voksested og pasning, når den først er etableret. I dens første leveår bør man vande den jævnligt, så den kan etablere et godt rodsystem, men derefter klarer den sig selv. Trives både i sol eller halvskygge og – som den skovplante, den er, også på mere skyggefulde voksesteder. Den foretrækker en muldet, næringsrig og let fugtig jord.
Frø af tobakspibeplante er lidt uforudsigelige – det er en af de planter, som kan være nem eller svær at frøformere; man kan ikke helt vide det, så man må være klar til, om nødvendigt, at væbne sig med tålmodighed! Inden man sår, kan man lægge de hjerteformede frø i blød i varmt vand i ca. 24 timer for at fremme spiring. Frøene er såkaldte kuldekimere og har derfor (ofte) brug for en kuldeperiode for at kunne spire. Derfor anbefales det at så dem – stil dem lodret i jorden og dæk med et tyndt lag jord – i løbet af efterår eller vinter og stille såpotte eller -bakke udendørs. Man kan også så i januar-marts og stille såpotten i køleskabet i seks til otte uger. Derefter flyttes såpotten til en vindueskarm ved stuetemperatur.
Har man sået udendørs i løbet af vinteren, vil det hen omkring forsommeren vise sig, om man har været ’heldig’. For der omkring kan de første spirer begynde at vise sig. Har man ’snydt’ med køleskabs-metoden, vil det vise sig efter omkring fire til otte uger i vindueskarm. Kommer der ingen spirer den første sommer, så opgiv ikke! Behold potten med de såede frø, stil den i et hjørne af haven, hvor jorden holdes naturligt våd og drænet vinteren igennem – og se så, om der ikke skulle komme liv i frøene sommeren efter. Er det kun nogle af frøene, der spirer første år, kan man lirke dem op af potten og lade de resterende frø stå endnu en vinter – der kan nemlig være stor individuel forskel på frøene. Har man fået spirer indendøre, bør de ikke sættes ud før slutningen af maj.
Alt det ovenstående lyder besværligt, og det skal læses som det anbefalede, den absolut optimale såmetode. Man kan også bare prøve den nemme måde: læg frøene i blød i 24 timer, så dem lodret, stil dem i køleskabet i en uges tid, ind i vindueskarmen med dem – og måske er man heldig med spiring i løbet af to-tre uger. Eller lidt længere tid. Med denne, den nemmere metode, skal man dog også være forberedt på, at det måske ikke lykkes.
Når udendørs såede frø (forhåbentligt) har spiret og småplanterne er vokset lidt til, så de er til at håndtere (ca. 10-15 cm høje), plantes de på deres blivende voksested. Har man fået spirer indendøre i stuetemperatur, bør de ikke sættes ud før slutningen af maj. I den første sæson er der normalt ikke den store vækst, der bruger planten energi på at etablere sig med et godt rodsystem. Ser den endnu lidt pjevset ud efter første vækstsæson, kan man eventuelt give den lidt let vinterdækning. Fra anden sæson, når planten har etableret sig, begynder den livlige vækst, og man kan glæde sig over nogle meters tilvækst pr. sæson.
Frøene er desværre lidt dyre, derfor kun 5 frø pr. pose.
