Denne fine pinseviol med sortsnavnet ’Freckles’ - fregner på dansk – ligner vores velkendte og elskede blå martsviol, men den er alligevel så helt sin egen. Det er en flerårig plante, der vokser tueformet og glæder med sin tidlige blomstring. Man skal ikke lade sig narre af navnet pinseviol – ligesom martsviolen vil ’Freckles’ blomstre relativt tidligt. Normalt omkring april-maj – afhængigt af, hvordan foråret arter sig. Om foråret, mens de blomstrer, er planterne endnu ikke særlig store – de fine lysegrønne blade stikker blot frem mellem blomsternes mylder.
Og blomsterne er det, der gør disse pinsevioler til noget helt særligt. Blomsterne er hvide med et skønt, violet drys af fregner over kronbladene – de kæreste violer, man kan tænke sig! Når blomstringen så er ovre, tager bladene fat. Og i løbet af en måneds tid, vokser de runde blade sig store og gør planterne ca. 15-20 cm høje. Pinseviol formerer sig ved både sideskud og selvsåning, så over nogle år kan man få sig et smukt et bunddække. Meget velegnet mellem fx blomstrende forårsløg.
Blandt pinseviolens dyder er selvfølgelig, at den viser sig tidligt – hvor vi dog hungrer efter blomster der i det tidlige forår! Bittesmå buketter, der passer i et stort snapseglas eller æggebæger er dejlige. Som andre blomster af Viola-familien kan blomsterne af ’Freckles’ spises. De smager af absolut ingenting, men de tager sig aldeles lækre ud på både kager og desserter eller som et drys over en skål salat.
Man kan også lave sine egne - fregnede - kandiserede violer: Æggehvide piskes luftig. Heri dyppes blomsterhovederne fra pinseviol forsigtigt og derefter drysses de lige så forsigtigt med flormelis. Blomsterhovederne lægges til tørre på pergamentpapir et lunt sted.
Pinsevioler er som martsvioler nemme planter – de trives de fleste steder, men bliver dog flottest i skovbundsagtig jord og ikke for direkte sol. Man kan være heldig og få en mindre, sen blomstring hen omkring september.
Frø af pinseviol skal helst koldsås for at få et godt resultat. Man kan så udendørs i løbet af efterår, vinter eller det allertidligste forår, så frøene får en kuldeperiode på helst seks til otte uger. Læs mere om koldsåning af stauder under 'Om at så'.
Hvis man sår dem forår eller forsommer, er det en god ide at starte med at stille såpotten i køleskabet i de seks til otte uger - det kan ofte gøre det nemmere at 'vække' frøene. Derefter sættes potten udendørs. Småplanterne plantes ud på deres blivende voksested, når de er til at håndtere.
Ca. 25 frø pr. pose.