Lægestregbælg er en flerårig plante, der blomstrer med et væld af oprette klaser med kønne, lyslilla blomster. Planten bliver 50-120 cm høj og er smuk og uhøjtidelig op ad fx et stakit eller hegn – den kræver dog normalt ikke opbinding. Bladene er finnede og løvet i det hele taget har et meget friskt, lysegrønt udseende. Den blomstrer i juni-september og man kan ikke undgå at blive betaget af de mange lyslilla ærteblomster, der er samlet i oprette klaser – blomsterne springer ud nedefra og op og giver en samlet lang blomstring for hver enkelt klase. Efter blomstring udvikles oprette frøbælge – planten vil ofte bære massevis af både blomster og bælge samtidigt.
Lægestregbælg stammer oprindeligt fra Mellemøsten, men findes vildtvoksende i bl.a. Syd- og Østeuropa. I Norden vokser den ikke vildt, men trives fint som haveplante. Det er en meget nem og fordringsløs staude, der trives i både almindelig havejord, men også på tør og sandet bund. Den kan vokse i både fuld sol og halvskygge, men blomstringen bliver flottest på en solfyldt vokseplads.
Den har tidligere været dyrket som foder- og grøngødningsplante, ligesom den siden middelalderen har været regnet som lægeplante – den ses stadig voksende i fx gamle klosterhaver rundt omkring i landet. Medicinsk har den været brugt som sved- og urindrivende middel samt ved fordøjelsesbesvær.
Man kan forspire lægestregbælg inde i marts-april, men det er faktisk ikke nødvendigt. Nemmest er det blot at så frøene i potter udendørs fra omkring midten af maj. Inden såning kan man eventuelt lægge de hårde frø i blød i vand natten over – det fremmer spiring.
Man kan også så stregbælg om efteråret eller i løbet af vinteren. Det giver tidligere og kraftigere planter året efter. Hvis man sår i den kolde periode, skal frøene ikke lægges i blød inden såning!
Når planterne er ca. 10-15 cm høje, kan de plantes ud på blivende voksested. Man kan være heldig og få en mindre blomstring første år, men fuld blomstring kan ikke forventes før på plantens andet år.
Ca. 20 frø pr. pose.
