Blomsterkørvel hedder den egentlig på dansk, denne yndefulde, kridhvide skærmblomst. Men oftest kaldes den orlaya, som egentlig er det botaniske navn. Formentlig fordi det fine orlaya-navn i højre grad end kørvel yder blomsten den rette poetiske retfærdighed.
Egentlig kan man aldrig få for mange skærmblomster i haven. De tilfører en ynde og en lethed – og så er de fleste fuldstændig uovertrufne i hjemmebundne buketter, formelle såvel som de mere vilde. Orlaya er en af de smukkeste blandt mange hvide skærmblomster. Særegent er det, at de enkelte kronblade er lidt forskellige i størrelse, hvilket bidrager til det lette, kniplinge-lignende udtryk.
Orlaya gør sig godt næsten overalt i haven: Virkelig god i en blomstereng af sommerblomster eller hist og her blandt stauderne. Helt oplagt er den i skærehaven, hvor man kan tillade sig at plukke løs. Blomsterbindere elsker orlaya, fordi den med sine yndefulde og romantiske blomsterskærme samler, løfter og giver lethed i en buket. Et par blomster gør sig også godt solitært i en smuk vase. Og jo flere man plukker, jo flere blomster kommer der.
De hvide blomsterskærme tiltrækker sommerfugle, bier og andre nyttige insekter. Som de fleste etårige sommerblomster trives den bedst i sol med jævnlig vanding. Sæt den fx i selskab med stolte kavalerer og man vil få sig et bed, der blomster yndefuldt og overdådigt i månedsvis: Fra omkring juli og ofte lige indtil frosten holder sit indtog. Planten bliver op til ca. en meter, løvet er let fliget og smukt grå-grønt. Lader man den udvikle frø og kaste dem, kan man ofte være heldig, at der kommer selvsåede planter året efter. Og den belønning skal man endelig glæde sig over, for såning af orlaya kræver undertiden en lille ekstra indsats:
Som med mange skærmblomster kan det være lidt drilsk at få liv i frøene af orlaya. Man kan så dem indendøre i marts-april og så går der tre-fire uger, inden man kan forvente spiring. Hvis frøene ikke er spiret efter en måned, kan man hjælpe dem lidt på vej med en kuldebehandling: Put såbakke eller -potte i en plasticpose og sæt den i fryseren i tre-fire uger. Derefter stilles potten tilbage i stuetemperatur og så skulle der gerne komme gang i spiringen! Kan plantes ud på voksestedet omkring midten af maj, beregn 20-30 cm mellem planterne.
Man kan også efterårsså og lade naturen tage sig af kuldebehandlingen: Så i potter el.lign. i oktober-november og stil såpotten et beskyttet sted, fx i det vinterkolde drivhus. Jorden må ikke tørre helt ud. Hen på foråret spirer frøene og når de små planter er håndterbare, planter man dem ud på deres blivende voksested.
Ca. 40 frø pr. pose.
